Annonce
Tarm

Tobias efter ulykken: - Jeg er heldig at have de rigtige mennesker omkring mig

Tobias Siggaard hænger stadig ud med sine gamle kammerater så ofte som muligt. Foto: Mikkel Jezequel
Næsten et halvt år efter, at en betonklods knuste han bækken, er Tobias Siggaard på rette vej til at stå på sine egne ben igen, bogstaveligt talt. Og så er det godt at have gode venner omkring sig.
Annonce

SKJERN: Blot et par måneder efter, at Tobias Siggaard kom alvorligt til skade ved en arbejdsulykke, valgte han at flytte i sin egen lejlighed igen, selvom han sad i kørestol og dengang ikke vidste, om han kom til at gå igen.

Det var nemlig lidt kedeligt hjemme hos forældrene, så han ville til Skjern for at komme tættere på de kammerater, som han skulle have været nabo til, inden hans bækken blev knust af en betonklods.

I egen lejlighed er der heller ikke lige så meget service som hjemme. I stedet ville han blive tvunget til at klare mere på egen hånd.

- Dagene går med træning og fysioterapi. Der skal handles og gøre små ting, og jeg spiller en del på pc’en. Dagene kan godt blive lidt lange, men nu er jeg også begyndt ved kiropraktor, fortæller Tobias, der i august var til status-samtale med sin overlæge på Skejby Sygehus.


Jeg vidste på forhånd, at det ville være heldigt, hvis jeg allerede kunne gå selv denne gang

Tobias Siggard


- Overlægen satser på, at jeg kan gå, næste gang jeg kommer, fortæller Tobias, der knokler for at genvinde kræfterne i det ben, der blev hårdest ramt, da han lå klemt under den tunge betonklods.

Den store nerve i underlåret skal vækkes til live igen, og det kræver masser af øvelser og træning.

Annonce

Ny skinne giver mere træning

- Jeg træner det, jeg skal, og det er det, der skal til. Overlægen kunne godt se, at jeg er kommet langt, siger han og viser, hvordan hans ben er blevet stærkere, men at højre underben stadig ikke vil, som han vil.

- Jeg vidste på forhånd, at det ville være heldigt, hvis jeg allerede kunne gå selv denne gang, siger han.

Kørestolen får tit lov at stå tom, mens han bruger krykker. På højre sko sidder en dropskinne, som gør, at foden ikke slæber. Den giver ham udfordringer, fordi han endnu ikke selv kan tage den på. Snart får han en dropskinne, som kan sidde på selve foden, og som han selv kan sætte på.

- Så kan jeg også begynde at gå herhjemme, så jeg kan få trænet noget mere, forklarer han.

Annonce

Tager hensyn

Humøret er fint på trods af at hans liv tog en uventet og drastisk ændring.

- Selvfølgelig kan jeg være træt af det, fordi jeg bliver begrænset. Bare det at gå ud at tisse eller lige hente noget, kræver et større stykke arbejde, fordi jeg skal finde krykker eller kørestol. Men jeg ligger ikke og græder hele dagen, siger han og smiler.

- Selvfølgelig er jeg blevet begrænset i nogle ting, fordi jeg ikke kan holde til det samme som før, så jeg må prioritere. Nogle dage kan jeg overskue alt, og andre dage kan jeg ikke overskue ret meget. Det er forskelligt, forklarer han.

Han får nogle gange hjælp af sin ven, Jonas Randeris, når han skal have sko og skinne på.

- Man kunne da godt frygte, at ens kammerater ikke ville være ven med en, som har brug for meget hjælp. Og nogle gange tænker jeg, at nu skal de tage hensyn til mig igen. Men sådan tror jeg faktisk ikke, at de har det. Heldigvis for det. Jeg er heldig at have de rigtige omkring mig, siger Tobias med et smil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde For abonnenter

Barn skulle onanere med børste, og ung kvinde blev voldtaget: Læs uddrag af anklageskrift mod 22-årig fra Varde

Annonce