Annonce
Sport

Toft rider på bølge af selvtillid: Jeg får god hjælp

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Målvogter Sandra Toft er ikke meget for at forholde sig til sin egen kanonsucces under VM.

Hun bliver bare ved og ved.

Målvogter Sandra Toft går fra den ene pragtpræstation til den næste ved VM i håndbold, hvor hun mandag var den altoverskyggende profil, da Danmark besejrede Holland med 27-24.

I fire af Danmarks foreløbig syv VM-kampe er den 30-årige keeper blevet kåret som banens bedste, og det er der næppe nogen, der vil indvende noget imod.

Selv kan Toft da heller ikke huske, om hun nogensinde har haft en så stabil og god periode, som hun er inde i netop nu.

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg flyttede til Frankrig for at blive en bedre målmand.

- Jeg skulle ned og presse mig selv. Jeg er glad for, at det skifte har båret frugt, siger Toft, der før denne sæson skiftede fra Team Esbjerg til Brest Bretagne.

Hun er dog ikke meget for at fremhæve sig selv og vil heller ikke tage stilling til, om hun i øjeblikket rider på en bølge.

- Det ved jeg ikke. Jeg får god hjælp af forsvaret, så jeg er nødt til at tage en masse bolde.

- Jeg har i hvert fald en masse selvtillid, og det plejer at være en fordel, siger Sandra Toft.

Hun er i gang med en stor personlig oprejsning efter de skuffende præstationer ved EM sidste år.

Men om hun kan rejse hjem fra VM som en succes, afhænger udelukkende af, om Danmark får en tilfredsstillende slutplacering i turneringen.

- Det skal jeg svare dig på, når vi har spillet den sidste kamp, siger Sandra Toft.

Flere har omtalt hende som VM's bedste målvogter. Dermed må hun også være inde i billedet til en plads på turnerings allstarhold, der traditionelt offentliggøres på finaledagen.

Men helt i tråd med den linje, Toft har lagt ved VM, er hun ikke meget for at tale om sig selv. Heller ikke om hun fortjener en plads på allstarholdet.

- Det bruger jeg ikke så meget energi på, jeg vil bare gerne have, at vi vinder, siger Toft.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce