Annonce
jv.dk

Toldere gennemførte stor aktion hos vognmænd

Firmaer og chauffører blev tjekket. Modelfoto: Zoll.

FLENSBORG: 38 toldere fra afdelingerne i Flensborg og Itzehoe rykkede onsdag ud på kontrol hos vognmænd og speditører i Slesvig-Holsten. I alt fik 48 virksomheder uanmeldt besøg. 139 chauffører blev kontrolleret.

Aktionens formål var at tjekke, om reglerne for mindsteløn og socialforsikring blev overholdt. Samtidig holdt tolderne øje med, om bestemmelserne blev omgået ved at beskæftige chauffører som fupselvstændige for at spare skat og løn.

Toldvæsnet er nu i gang med at kontrollere de data, der blev indhentet. Skulle der opstå mistanke om uregelmæssigheder, vil disse tilfælde bliver efterforsket yderligere.

/JV

Annonce