Annonce
Læserbrev

Tom Arnt Thorup - er spændt på hvordan Erik Buhl vil hjælpe Alslev

Læserbrev: "Respekt for at de vil noget med deres landsby i Alslev. Vi vil meget gerne i dialog med Alslev", sagde Erik Buhl i JV den 23 juli.

Jeg håber meget på, at der kommer mere på bordet end en snak/dialog, fordi det er klart, at når vi er i et område der vækster - så er vi forpligtiget til at gøre noget ”ekstra” for at sikre yderligere indtægter i form af nye borgere.

Der er flere måder at hjælpe Alslev på.

  1. Den "gratis" mulighed er, at Alslev kan få lov at rive den gamle præstegård ned og opfører en ny – til gavn for sognet og de danske værdier. Det er noget man har ønsket sig længe og jeg må sige, at når vi ser på den nationale valgkamp - hvor de danske kristne værdier igen var til debat m.v. og ligeledes har jeg læst den rapport, som er lavet af den ”kongelige” specialist på området – som udvalget fra Plan og teknik ligeledes er bekendt med.
  2. En anden mulighed er, at åbne op for at der kan laves lejeboliger fx i den private udstykning, hvor lokalplanen er på plads. Efter sigende er boligforeningerne klar på, at bygge i Alslev.
  3. Den tredje mulighed er, at sikrer et udbud af kommunale grunde.

Spændende hvad der sker - måske indfries alle tre muligheder, måske den ene?

Måske ses der samlet - på Alslev - ved de kommende budgetforhandlinger – meget er i spil – men det kræver midler og prioriteringer. Det er et spændende efterår, vi politisk går i møde.

Svar fra Erik Buhl, borgmester Varde Kommune

Ja, jeg vil gerne i dialog, og se på løsninger.

Et enigt plan og teknik udvalg har besluttet at problemstillingen omkring Alslev præstegård kan løses med en gennemgribende renovering, på samme betingelser som andre bygninger af den type i Varde kommune.

Vi står overfor budgetdrøftelser for de kommende fire år og jeg ser frem til en konstruktiv forhandling om det er mulighed at finde flere penge til nye kommunale udstykninger og byggeri af flere lejligheder i de kommende år. Jeg ser frem til at lokallisten indgår i de drøftelser og er med til at pege på hvor pengene kan findes. Jeg glæder mig over at der i dag er privat udstykning, så der er gode muligheder for at købe byggegrund i Alslev.

Byrådet har i enighed prioriteret kommunale udstykninger og penge til indskud i lejligheder for de kommende år, så der skal findes flere penge hvis vi skal øge indsatsen. Jeg håber det lykkes så vi kan fortsætte en positiv udvikling.

Annonce
Udvendigt ser Alslev Præstegård fra 1887 meget velholdt ud. Men et massivt skimmelsvampeangreb gør præstegården ubeboelig, hvorfor menighedsrådet vil rive præstegården ned. Men det har byrådet sagt nej til, da bygningen er meget bevaringsværdig. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Annonce