Annonce
Sport

Tom Kristensen om Niki Laudas død: Et ikon er gået bort

Pool/Reuters
Østrigske Niki Lauda døde mandag i en alder af 70 år efter en lang karriere i motorsport.

Den tredobbelte verdensmester i Formel 1 Niki Lauda døde mandag efter længere tids skrantende helbred.

Den 70-årige østriger var til det sidste aktiv i motorsport, og det er et ikon, der er gået bort, fortæller den danske racerkører Tom Kristensen.

- Da jeg var ung, var han (Niki Lauda, red.) absolut en af de helte, man havde som racerkører. Der er ingen tvivl om, at han er den måske allermodigste.

- Hans comeback til Formel 1 efter nærdødsoplevelsen på Nürburgring, og hvor han efterfølgende vinder flere verdensmesterskaber, vidner om en meget, meget passioneret og fokuseret mand.

- Og han var samtidig en del af det hold, der dominerer Formel 1 i dag. Det er et ikon for motorsporten, der er gået bort, siger den nidobbelte vinder af 24-timers-løbet Le Mans.

Tom Kristensen nåede aldrig selv at køre ræs mod Niki Lauda, men nordjyden har blandt andet i kraft af sin rolle som steward til Formel 1-løb, der holder øje med, at kørerne overholder reglerne, haft at gøre med østrigeren.

- Fra Niki fik du altid et klart svar om, hvad han mente. Han var det, man kalder en racer med et stort hjerte.

- Og selvfølgelig det, at Lauda var aktiv i den periode, hvor motorsporten var allerfarligst i 70'erne og 80'erne, gjorde, at man lyttede til ham, siger Tom Kristensen.

Niki Lauda vandt tre verdensmesterskaber i motorsportens kongeklasse i 1975, 1977 og 1984 med henholdsvis Ferrari og McLaren.

Selv om han indstillede sin karriere som kører, var han siden aktiv i motorsport som rådgiver for blandt andre Ferrari.

De seneste år og frem til sin død mandag 20. maj var han en del af ledelsen af Mercedes' Formel 1-team, der de seneste år har domineret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Hovborg har fået sin egen øl

Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce