Annonce
Danmark

Tomaterne går i fisk hos Søren

Planterne står i ren Leca og potterne af lavet af plastdunke. Foto: Grøn Kommunikation

Men alligevel får han godt udbytte.

Drivhusejere har det ikke let. De bruger masser af tid på at dyrke tomater, agurker, peber og meloner, og så rejser de på ferie netop i den periode, hvor planterne skal bruge meget vand. Har man ikke en god nabo, der kan vande, er man på den.

Det problem har Søren Binderup Madsen fra Skanderborg løst. Han dyrker ikke i jord, der ellers i bede kan oplagre en del vand, men tørrer ud i krukker eller kasser. Nej, Søren har valgt at dyrke i Leca med et lukket vandsystem, og så har han fisk i vandet, der klarer gødningen af planterne. Systemet kaldes hydroponik, eller på engelsk hydroponics. Det er meget lidt kendt i Danmark, men anvendes, hvor jorden ikke er til stede eller meget knap, for eksempel midt i en storby eller i en lejlighed med en lille altan, eller sågar en stue med lysindfald eller kunstigt lys.

Annonce

5 fordele ved hydroponics

1. Systemet er meget miljøvenligt. Vandforbruget minimeres, da ikke anvendt vand genbruges og kombineres med levende fisk eller krebsdyr udnytter man deres gødning.

2. Dyrker du i Leca eller direkte i vand undgår du jordbakterier.

3. Systemet gør det muligt at dyrke hvor som helst også midt på asfalten.

4. Er systemet etableret, er det nemt at passe.

5. Systemet koster ikke en formue. Du kan selv lave det meste af genbrugsmaterialer.

Blandt de mange eksotiske planter, dyrker Søren også kaffe. Foto: Grøn Kommunikation 

Naturligt kredsløb

For at forklare begrebet kan man sige, at hvis du har prøvet at sætte et hyacintløg i vand, altså at dyrke et løg uden jord, så dyrker du i en hydrokultur. Forestiller du dig nu, at der også svømmede fisk i vandet, så dyrker du hydroponik. Planterne får nu både vand og gødning. Hydroponik er altså et naturligt kredsløb, der stort set passer sig selv. Griber man ind i det, kan det som i naturen gå gruelig galt, men også gå godt, hvis man ved, hvilken konsekvens ens indgribning har.

Lad os udvide billedet med hyacintløget og de svømmende fisk. Hydroponik-systemer er forskellige og bygges forskelligt op. Det er lige fra ganske små systemer, du kan have i din vindueskarm, til større systemer, der passer ind i dit drivhus. Det måske mest simple system består af en høj bakke med Leca, hvor planterne står i. Under plantebakken står en tønde med vand. Vandet fra tønden tilsættes gødning. Gødningsvandet pumpes op i bakken med planter og giver så den mængde vand og gødning, som planterne har behov for. Via et overløbsrør går vandet så tilbage i tønden, og så har vi et kredsløb.

Fiskene i det store kar skal fodres. Til gengæld giver de gødning til alle Sørens planter. Foto: Grøn Kommunikation

Sejler på flamingoplade

Udvider vi systemet lidt, kan man ilte vandet med en akvariepumpe. Dyrkningsbakken med Leca kan også bare indeholde vand uden Leca. Ovenpå svømmer så en tyk flamingoplade, og i den har man skåret huller, der passer til et net-potte, hvor rødderne så kan gå ned og suge vandet op. Lidt som det foregår i de traditionelle kapilærkasser. I lidt mere avancerede systemer svømmer en flamingoplade med potter og planter med bare rødder i et stort kar og i stedet for at lade rødderne få vand fra karret, så overbruses de konstant af et sprinkleranlæg.

Det store bed får vand fra den store tank med fisk. Overskudvandet går herefter tilbage til et kar under bedet, der så igen pumpes tilbage til karet med fisk. Foto: Grøn Kommunikation

Ingen jordbakterier

Søren Binderups system består af et dyrkningskar, hvor planterne står i Leca. Han har valgt Leca, fordi det dræner godt. Havde han valgt jord, blev det let et meget vådt miljø og ved at undgå jord, undergår han også typiske jordsygdomme og jordbakterier.

Ved siden af dyrkningskarret står en stor palletank. Det er en vandtank på 1000 liter. Her svømmer fiskene. Ifølge Søren kan man vælge alle mulige ferskvandsfisk, også spisefisk. Fiskene afgiver gødning i vandet. Vandet pumpes nu videre i en tønde ved siden af vandtanken.

Tønden er et rensningsfilter, der renser den faste del af gødningen fra. Det rensede vand med opløst flydende gødning pumpes nu op i karret med planter. Herfra siver det vand, planterne ikke bruger, ned under et kar, der står under dyrkningskarret et såkaldt sumpkar og pumpes så tilbage til fiskekarret eller hovedtanken.

For at karret med planter ikke overfyldes med vand sørger en niveaukontrol for, at det rensede vand i stedet for at gå til planterne går tilbage til fiskene. Kredsløbet er dermed sluttet og kan starte igen.

Ingefærknoldene tjekkes. Når nye knolde har udvikles sig plukkes de af og planten plantes igen. Foto: Grøn Kommunikation 

Havebrug for mænd

Hvis kredsløbet skal være et fuldt økosystem, så skal vandet til tanken komme fra regnvand, der ledes ned i tanken. Det bliver Sørens næste step. Han er overrasket over, at forbruget af vand ikke er ret stort. Der er meget lidt fordampning, så der går meget lidt vand til spilde.

Anlægget er meget let at passe, og man kan sagtens rejse på ferie og lade det passe sig selv. Egentlig er det kun fiskene, der skal passes med foder, men det kunne jo klares med en foderautomat, siger Søren, der er rigtig glad for sit system.

- Det handler også lidt om, at vi mænd jo godt kan lide noget med teknik og tekniske systemer, siger Søren og tilføjer med et lidt forlegent smil: Der er jo ikke så meget Bo Bedre eller Claus Dalbystil over det.

Man behøver hverken store kar eller store baljer for at dyrke uden jord. Søren viser her et mindre anlæg. Det sorte kar levere vand til det grønne kar, der står på det sorte. I det grønne er der planter, der placeres i Leca. Overskudsvandet siver tilbage i det sorte kar. En iltpumpe sørger for at vandet er iltet. Foto: Grøn Kommunikation

Her kan du få mere viden

På facebook er oprettet en dansk gruppe med titlen Hydropoics. Gruppen har knap 500 medlemmer.

Bogen "Kom videre med dit drivhus" skrevet af avisen Danmarks haveekspert, har som den eneste trykte bog et helt kapitel om at dyrke i en hydrokultur.

Jacob Larsen har en god beskrivelse af nogle af systemerne http://llk.dk/3h4j6o

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce