Annonce
Aabenraa

Tomme bygninger: Kendt specialskoles bygninger kan ende som boliger

Processen med at finde ud af, hvad Fjordskolens tidligere bygninger på Posekær i Aabenraa skal bruges til, går nu i gang. Foto: Claus Thorsted
Lige nu er et boligbyggeri den mest sandsynlige afløser for Fjordskolen på Posekær, men alle muligheder er i spil. Politikere har udbedt sig forslag til anvendelse.

Aabenraa: Fjordskolen har nu også formelt fået indviet den nye skole i Kruså, og det betyder, at arbejdet med at finde ud af, hvad dens tidligere bygninger på Posekær skal bruges til, kan sættes i gang.

Derfor har politikerne i økonomiudvalget bedt forvaltningen om at komme med forslag til den fremtidige anvendelse af bygningerne og den tilhørende grund.

- Vi overvejer i forhold til beliggenheden at udnytte den til boliger, men kommer der andre forslag, tager vi stilling til dem. Vi skal ind i en offentlighedsproces, forklarer borgmester Thomas Andresen (V).

Aabenraa Kommune kommer ikke umiddelbart selv til at anvende bygningerne. Borgmesteren kan i hvert fald ikke lige komme på passende aktiviteter.

- Jeg har en klar forventning om, at vi skaber et projekt af en art. Som kommune har vi selvfølgelig en interesse i at få så meget for jorden som muligt. Samtidig med respekt for, at vi skal have noget med en byggestil, som klæder stedet, understreger Thomas Andresen.

Annonce

Som kommune har vi selvfølgelig en interesse i at få så meget for jorden som muligt.

Thomas Andresen (V), borgmester

Et indbygget dilemma

Han peger på, at der er flere hensyn at tage. Der skal findes en balance mellem arkitektur og kroner, hvis der skal være boliger på grunden.

- Det er et dilemma, man kommer til at stå i med sådan en matrikel. Hvor meget skal man bygge i forhold til, hvor mange mennesker der vil skulle bo der? Det skal ikke være et fremmedlegeme i landskabet, så det kunne være noget lav-tæt-bebyggelse eller lidt i højden. Det får vi belyst, siger Thomas Andresen.

Det ser ud til, at en eventuel køber af Posekær-komplekset selv kommer til at afgøre, hvad der skal ske med Fjordskolens tidligere bygninger, fordi de vil indgå i et samlet projekt.

- Hvis det bliver udbudt som projekt, vil vi jo nok bede om at se projektforslagene fra dem, der ønsker at bygge, så vi har forskellige projektformer og arkitekturstile at tage stilling til, siger Thomas Andresen.

Når forvaltning og byråd har taget stilling til bygningskompleksets fremtid - og fået tilpasset lokalplanen for området - vil det komme i offentligt udbud.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce