Annonce
Sønderborg

Tommy mindes med bold og klubfest

Cheftræner Martin Prokopek i Guderup Idrætsanlæg, hvor Tommys spillertrøje hænger. De to var ikke kun brødre, men også gode venner med et stærkt samarbejde om fodbold i Egen UI. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Længe før den unge Tommy Menzer Prokopek døde for over to år siden levede en idé om at feste for de gamle klubspillere i Egen UI. Nu bærer broren Martin stafetten videre.

Egen: Fordi man mister sin bror og en rigtig god ven, behøver en fælles idé ikke også at dø. Den 26. marts 2017 døde fodboldentusiast og byrådsmedlem Tommy Prokopek pludseligt - kun 35 år gammel. Sammen med broren Martin trænede og koordinerede de to sammen førsteholdet hos Egen UI.

- Vi snakkede af og til om, at vi skulle lave en spillerdag for de gamle fra klubben. Så kunne man mødes og trille lidt bold sammen og have hyggeligt socialt samvær, fortæller Martin Prokopek.

Sidste år blev der taget lidt hul på ideen i forbindelse med den årlige EUI-dag.

- Det viste sig at være rigtig godt. Flere kom hjem fra Aarhus og København for at være med. Og fordi der var hoppeborg og andet, blev det en familiebegivenhed, tilføjer Martin Prokopek. Klubdagen er da også ledsaget af et populært børnestævne med omkring 300 deltagere.

Annonce
Jeg håber, mange vil kigge forbi. Det er et stævne helt i Tommys ånd, hvor man genser gamle venner og hygger sig omkring fodbold.

Martin Prokopek

50.000 kroner

Og i år, lørdag 22. juni, skal et officielt mindestævne - Tommys Minde Cup - så se dagens lys.

- 80 er allerede tilmeldte, hvor vi så laver både fem- og syvmands hold til et stævne mellem kl. 10 og 14. Til sidst slutter vi med en lille opvisningskamp for de ældste, som er op mod 70 år, forklarer Martin Prokopek og understreger, at alle - selv om man ikke havde relationer til Tommy - er velkomne til at komme og se.

Linak Arena vil i dagens anledning også have salg af pølser og drikkelse, der kan give lidt indtjening til ungdomsafdelingen.

- Men ellers er det ikke for at tjene på det. Der blev samlet omkring 50.000 kroner ind efter Tommys død. Dem er vi i bestyrelsen enige om at brug af i forbindelse med mindecuppen, siger Martin Prokopek og tilføjer:

- Jeg håber, mange vil kigge forbi. Det er et stævne helt i Tommys ånd, hvor man genser gamle venner og hygger sig omkring fodbold.

Dagen slutter med en lukket fest for de tidligere og spillerede.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce