Annonce
Sønderborg

Toms tamme svane blev skudt efter mistanke om fugleinfluenza: Nu får han svar

Tom Sivertsen fodrede gennem fire år en tam svane ved sit ishus på strandpromenaden i Sønderborg. Den blev kort før jul skudt grundet mistanke om fugleinfluenza. Foto: Privat
Lige inden jul blev en tam svane skudt i Sønderborg, fordi den var mistænkt for at være smittet med fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen har nu afsluttet sin undersøgelse af fuglen.

Sønderborg: Ventetiden har været lang for Tom Sivertsen, som mistede sin gode ven kort før jul, men endelig fik han svar på, om hans påstand var korrekt.

For ejeren af Strandens Ishus i Sønderborg mente og har stadig den holdning, at det var utænkeligt, at den tamme svane, som han gennem fire år dagligt fodrede, skulle være syg med fugleinfluenza. Det var mistanken hos Dyrenes Beskyttelse, der onsdag den 21. december modtog et opkald til deres vagtcentral om en svane, der var gangbesværet og opførte sig underligt.

Svanen blev skudt og efterfølgende sendt til undersøgelse hos Fødevarestyrelsen, der er kommet med en konklusion. Den tamme svane havde ikke fugleinfluenza.

Annonce

- Jeg har aldrig været i tvivl om, at den ikke var syg, siger Tom Sivertsen, der gerne havde set, at han var blevet kontaktet, før skuddene faldt.

Hertil svarer dyreværnschef og dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse Yvonne Johansen, at der skulle være handlet anderledes, hvis skytten havde haft kendskab til, at nogle mennesker havde et tæt forhold til svanen.

Det er hendes vurdering, at med den viden skulle Tom Sivertsen være blevet kontaktet.

Uenighed om forløb

Udtalelsen undrer Tom Sivertsen og en af hans ansatte Conny Elefsen. Hun var til stede, da svanen blev skudt og har en anden udlægning af hændelsen.

- Jeg talte med skytten inden, da han spurgte til, om svanen efterfølgende måtte blive smidt i vores container. Det undrede mig, at svanen skulle dræbes. Derfor fortalte jeg, at min chef fodrede svanen og ville kunne kalde den ind, hvis jeg fik lov at ringe til ham. Han kunne være kommet i løbet ti minutter, fortæller Conny Elefsen.

Endelig kom svaret, som Tom Sivertsen har ventet på i flere uger. Og konklusion kom ikke bag på ham, efter Fødevarestyrelsens undersøgelse af den tamme svane, der blev skudt lige før jul. Arkivfoto: André Thorup

Det ærgrer dyreværnschefen, at den frivillige skytte ikke havde opfattet, at Tom Sivertsen var nært knyttet til svanen.

Hun kommenterer i en skriftlig kommentar, at skytten ikke var orienteret om, at iskioskejeren var på vej.

- Den frivillige fik at vide, at han ville blive ked af det, hvis den skulle aflives. Vi kan ikke ændre sagens gang, men vi ville som sagt gerne have inddraget kioskejeren, skriver hun og gør samtidig opmærksom på, at skytten fulgte alle retningslinjer fra myndighederne.

Svanen i Sønderborg viste klare tegn på alvorlig sygdom. Den viste symptomer, der tydede på fugleinfluenza, men som også kunne være symptomer på andre sygdomme eller forgiftning.

Yvonne Johansen, dyreværnschef og dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse

Det var efter at have set en video af svanen og dernæst kontakt til politiet, at det blev afgjort, at svanen skulle skydes.

Annonce

Handlede korrekt

Selvom testen af svanen var negativ, ændrer det ikke beslutningen om, at den skulle nødaflives. Det fastslår Yvonne Johansen og begrunder det med, at den døde nationalfugl kun er testet for varianter af fugleinfluenza og derfor kunne være ramt af anden sygdom.

- Svanen i Sønderborg viste klare tegn på alvorlig sygdom. Den viste symptomer, der tydede på fugleinfluenza, men som også kunne være symptomer på andre sygdomme eller forgiftning. Derfor nødaflivede vores skytte den, udtaler hun og henviser til myndighedernes skærpede restriktioner, som er kommet efter stigende smitte med fugleinfluenza.

De stramme regler betyder, at det frivillige beredskab hos Dyrenes Beskyttelse ikke må tage syge eller tilskadekomne fugle med til organisationens vildtplejestationer eller transportere dem i egne biler.

- Det er for at hindre yderligere spredning af smitte, forklarer Yvonne Johansen.

Baseret på samme baggrund blev Conny Elefsen spurgt til, om den døde svane måtte blive smidt i ishusets container.

- Det er normal praksis, at vores skytter forhører sig om lokale muligheder for at afhænde nødaflivede fugle for at undgå smittefare. Svanen ville under alle omstændigheder være blevet indrapporteret til Fødevarestyrelsen med henblik på indsamling til nærmere undersøgelser, uddyber Yvonne Johansen.

Den 28. oktober 2021 udsendte Fødevarestyrelsen en trusselsvurdering for højpatogen fugleinfluenza, som giver alvorlig sygdom hos fjerkræ. Vurderingen konkluderede, at risikoen for at smittespredning fra vilde fugle til tamfjerkræ var høj.

Fugleinfluenza

Alle fuglearter kan rammes af fugleinfluenza, men der er st​​​ore variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige symptomer på sygdommen. Kalkuner og høns er de mest følsomme, mens vandfugle generelt er langt mere modstandsdygtige.

Influenza A-virus inddeles i to grupper:

Højpatogen aviær influenza (HPAI), som forårsager en særdeles alvorlig sygdom. Den er kendetegnet ved en generaliseret infektion af det inficerede fjerkræ og kan medføre en meget høj flokdødelighed.

Lavpatogen aviær influenza (LPAI), som forårsager en mild sygdom hos fjerkræ - primært i luftvejene. Medmindre der indtræder en forværring som følge af andre samtidige infektioner eller faktorer.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Barsk barndom med stoffer og svigt sendte Jeannet væk fra sin mor: - Jeg har taget skade som barn

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Poul har den livstruende kræft, som kun rammer mænd: Dødsangst er ikke noget vi mænd taler om

Kultur For abonnenter

Lars bor i et hus med en helt særlig historie: Fra sin altan har han en unik udsigt over hele Kolding

Erhverv For abonnenter

Så er den gal igen: Grillkiosk får bøde for indtørret kødsaft, fedtperler og seks kolde pølser med en afløbsslange henover

Haderslev

Risiko for spredning: Fyrrum står i flammer på landejendom

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Erhverv For abonnenter

Travl erhvervsmand fik stor sponsoraftale i hus: Hjertet banker for fodboldklub

Sønderborg

Ung smykkedesigner vender hjem til Sønderborg: Drømmen om egen butik går nu i opfyldelse

Sydjylland For abonnenter

Jeg skød en impala på min 14-års fødselsdag: Det kunne have været mig, der var endt som en sag hos kommunen

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Varde For abonnenter

Trafikplaner for millioner i Blåvand holder for rødt lys - er først færdig i 2025

Billund For abonnenter

Maskinfabrik vokser: Snart breder virksomheden sig over 2000 kvadratmeter

Haderslev

Sammen mod ensomhed: For Anette, Jonna og Steen er mandag verdens bedste dag

Annonce