Annonce
Læserbrev

Tonen om landbruget skal ændres

Læserbrev: Når snakken falder om landbruget i storbyerne lyder det nærmest som om, at vi omtaler en slags miljø-forbrydere. Intet kunne være mere forkert. Men jeg forstår godt, at de har netop det indtryk. Visse landsdækkende medier har de seneste år omtalt landmændene som de rene djævle, som intet hellere vil end at hælde fulde olietønder ud på deres egne marker med det eneste formål at forurene. Dette er dybt godnat! Er der virkelig nogen, som for alvor tror, at landmændene ønsker at skade den natur, som de netop lever af?

Landbruget er, i mine øjne, blevet udskældt af flere nationale medier, fordi de ikke har "passet" ind i den nationale diskurs. Til gengæld får andre erhverv som klimavenlige iværksættere ubegrænset tid i medierne. Det er jo en skævvridning, når netop landmændene skal være en del af den grønne løsning – og ikke et erhverv som skal fjernes. Jeg savner nuancering i mediernes fremstilling, som husker at fortælle de gode historier om landbruget i stedet for blot at køre dem over.

190.000 danskere arbejder i forskellige led i landbrugssektoren og tjener over 157 milliarder i eksportindtægter. Derudover må vi hellere ikke glemme, at de danske landmænd er nogle af de mest bæredygtige i hele verden. Landbruget er en del af den grønne løsning – ikke en modsætning!

Annonce
Morten Møller Sørensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Kolding

Uheld skabte massiv kø ved Kolding

Annonce