Annonce
Billund

Toni Hessner: - Der er andet i verden end gymnasiet

En ungdomsuddannelse behøver ikke betyde en studenterhue. Der er mange andre muligheder, gør Toni Hessner, forstander på Tronsøskolen, opmærksom på. Arkivfoto: Morten Stricker.
Selvom Billund Kommune er godt med, er der stadig for mange unge, som per automatik vælger gymnasiet. Det mener Toni Hessner, forstander på Tronsøskolen og formand for Foreningen af Frie Fagskoler.

Billund Kommune: Selv om mange af Billund Kommunens unge efter 9. og 10. klasse vælger en erhvervsuddannelse, synes Toni Hessner, forstander på Tronsøskolen og formand for Foreningen af Frie Fagskoler, stadig, der er god grund til at slå på tromme for netop den praksisnære undervingsform, hans egen skole tilbyder

- Mange unge er efter 9. klasse stadig i tvivl om, hvad de vil, og mange har en idé om, at gymnasiet er den bedste vej uden rigtig at vide hvilke karrieremuligheder, der er inden for erhvervsuddannelserne. Det, synes vi, er en skam, siger han.

- Selvom Billund Kommune har en høj frekvens af unge, som vælger en erhvervsuddannelse, skal det jo ikke afholde os fra at blive ved med at fortælle om, at der er andre gode muligheder. Som frie fagskoler er vi jo sat i søen for at introducere flere unge til erhvervsuddannelserne, siger han.

Nye tal fra UU Billund viser, at det stadig er det store flertal, som vælger en gymnasial uddannelse: 69,77 procent, eller næsten syv ud af ti.

Andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, er dog nået over regeringens mål på 25 procent i 202. I Billund Kommune var det i år 26,16 procent af de unge, som har sat kurs mod erhvervsuddannelserne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce