Annonce
Tarm

Topattaktioner i Vestjylland: Vikinger og fyr mistede gæster - men kro og gård går frem

Redningsøvelser som i gamle dage, har trukket mange nye gæster til Abelines Gaard i 2018. Pressefoto
Vejret drillede Bork Vikingemarked i 2018, så man ikke satte rekord. Til gengæld har gammeldaws redningsøvelser kronede dage på Abelines Gaard.

Ringkøbing-Skjern: Turistorganisationen Visitdenmark har nu offentliggjort sin top 300-liste over de mest besøgte turistattraktioner i Danmark i 2018.

De meste besøgte steder her i kommunen er Lyngvig Fyr og Bork Vikingehavn på henholdsvis 81.- og 91.-pladsen. På en ny tredjeplads i Ringkøbing-Skjern har Wow Park klemt sig ind på en samlet 127.-plads med over 38.000 besøgende i 2018.

Både Lyngvig Fyr og Bork Vikingehavn har tabt en smule gæster i forhold til 2017, mens et par mindre attraktioner, Fahl Kro og Abelines Gaard på henholdvis 188.- og 233.-pladsen, er gået pænt frem.

Annonce

Vestjyske attraktioner i top 300

Disse attraktioner i Ringkøbing-Skjern er kommet ind på listen over de 300 meste besøgte i Danmark i 2018.
  • 81. Lyngvig Fyr, 71.936 (-2342)
  • 91. Bork Vikingehavn, 63.274 (-736)
  • 127. Wow Park, 36.448 (2844)
  • 152. Fiskeriets Hus, 28.624 (135)
  • 188. Fahl Kro, 19.027 (1689)
  • 204. Bundsbæk Mølle, 16.181 (-670)
  • 213. Ringkøbing Museum, 14.732 (-240)
  • 233. Abelines Gaard, 11.533 (1199)
  • 241. Kaj Munks Præstegård, 10.199 (384)

Tal i parentes angiver udvikling i forhold til 2017. Attraktioner i kursiv er ikke en del af Ringkøbing-Skjern Museum.

Kilde: Visitdenmark

Et værre vejr

At de to topattraktioner er faldet en smule, kan skyldes vejret - ikke mindst på Bork Vikingehavn, fortæller direktør for Ringkøbing-Skjern Museum, Mette Bjerrum Jensen.

Det er ikke, som man måske skulle tro, at den formidable sommer i 2018, trak folk til strandene i stedet for på museerne.

- Vi er ikke så hårdt ramt af godt vejr på Bork Vikingehavn, fordi gæsterne også kommer til et udendørs museum, når solen skinner, siger hun.

Når vejret alligevel nok har haft en finger med i spillet i det let faldende besøgstal for vikingehavnen, så skyldes det nærmere de få regnvejrsdage, der var, sidste sommer.

- Ved vores store event Bork Vikingemarked var det hele ved at regne væk, så der kom ikke så mange, siger Mette Bjerrum Jensen.

Museet regner med, at man på grund af netop regnen fik 1500 færre gæster i forhold til 2017.

Nye aktiviteter

Fremgangen på Fahl Kro, der ligger i umiddelbar nærhed af vikingehavnen, skyldes nok i høj grad, at folk på de varme dage søgte i spisestedets skygge, når maden skulle indtages på de mange solvarme dage, mener museumsdirektøren.

- Stigningen på Abelines Gaard er mere interessant, fortæller Mette Bjerrum Jensen.

- Vi er begyndt at lave redningsøvelser og mange andre familieaktiviteter, så der er kommet andre brugere, end der plejer at komme.

Mette Bjerrum Jensen kan desuden fortæller, at det samlede besøgstal i 2019 indtil videre ligger et par tusinde over 2018, ikke mindst efter en rigtig god påske.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce