Håndbold 3. division, damer: SIF Ansager-Tarm-Foersum, søndag klokken 13.30
Der står meget på spil, når SIF Ansager og Tarm-Foersum tørner sammen i et vaskeægte topbrag i Skovlund/Ansager Hallen. De to hold kæmper hårdt om at sikre sig andenpladsen i puljen, der betyder, at man skal ud og spille oprykningskampe.
SIF Ansager ligger på andenpladsen i puljen med 20 point for 16 kampe, mens Tarm/Foersum på tredjepladsen har 19 point for 17 kampe. SIF Ansager vil altså med en sejr tage et stort skridt mod oprykningskampe.
Det første opgør mellem de to hold endte i øvrigt med en sejr til SIF Ansager på 19-21, og hjemmeholdet vil gøre alt for at gentage kunststykket. Derfor håber klubben da også på stor opbakning fra et forhåbentlig stort hjemmepublikum.