Annonce
Udland

Topdemokrat: Brexit må ikke undergrave irsk fredsaftale

Jorge Cabrera/Reuters

Demokraterne vil ikke godkende handelsaftale med briterne, hvis brexit skader fredsaftale i Nordirland.

I Washington advarer toppolitiker om, at brexitkrise kan forhindre handelsaftale mellem USA og briterne.

Den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, advarer om, at der ikke vil være nogen chance for en handelsaftale mellem USA og Storbritannien, hvis brexit ender med at underminere en fredsaftale, som Nordirland og Irland indgik langfredag i 1998.

- Uanset hvilken form brexit ender med at få, så kan det ikke tillades, at Langfredsaftalen bliver bragt i fare, siger Pelosi med henvisning til den såkaldte bagstopper-løsning i brexitaftalen med EU.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har sagt, at den irske "bagstopper" skal skrottes i en ny aftale.

En frihandelsaftale mellem USA og Storbritannien skal vedtages i den amerikanske kongres, hvor Demokraterne har flertal i Repræsentanternes Hus.

USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, sagde under et besøg i London i denne uge, at Washington med stor entusiasme vil støtte et no-deal brexit, hvis det er, hvad den britiske regering beslutter sig for.

Bolton sagde, at en frihandelsaftale med USA i den situation vil være en stødpude for briterne.

I forhandlingerne om brexit har den såkaldte bagstopper været én af de største sten i skoen. Det er en aftale om en ordning, der skal garantere, at grænsen mellem Irland og Nordirland kan forblive usynlig.

For at gøre dette muligt har briterne og EU fundet en løsning, hvor en egentlig grænse er overflødig: Briterne forbliver underlagt EU-regler i toldunionen - indtil en anden og permanent løsning er fundet.

I årene efter Langfredagsaftalen, der for 21 år siden formelt satte punktum for årtiers uro og væbnet konflikt i Nordirland, blev fysiske grænseposter fjernet.

Den usynlige grænse har bidraget til at dæmpe spændingerne, og for Irland er det et absolut krav, at grænsen skal forblive "friktionsløs".

EU har støttet Irland fuldt, og den britiske regering ønsker også en usynlig grænse.

Begge parter har tydeligt sagt, at bagstopperen ideelt set ikke skal tages i anvendelse. Men EU vil ikke risikere at stå med en åben grænse til et tredjeland, hvorfra varer, der ikke lever op til EU-standarder eller er tolddeklareret, kan trilles direkte ind i EU.

Derfor vil bagstopperen blive brugt, hvis det ikke lykkes for briterne og EU at enes om mere permanente handelsrelationer og et fremtidigt forhold, før en planlagt overgangsperiode om nogle år er udløbet.

Mange briter er imod bagstopperen, da de frygter, at de gennem denne vil blive ved med at være bundet til EU-regler.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce