Annonce
Esbjerg

Topdirektør med vision: Esbjerg skal have et universitet på 'stranden'

Visionen om et nyt Esbjerg-universitet på Esbjerg Strand vil selvsagt resultere i et monumentalt byggeri ved Esbjerg Strand som f.eks. dette. Illustration her er dog udarbejdet af Stephen Jørgensen, da Esbjerg Kunstmuseum fik arkitektstuderende til at lave forslag i forbindelse med kunstmuseets planer om et nyt museum på "stranden".
Hvis Esbjergs stagnerende indbyggertal skal hæves, skal der tænkes visionært og opsigtsvækkende. En idé er Esbjergs eget universitet ved Esbjerg Strand med udsigt over Vadehavet og havnen.

Esbjerg: Esbjerg bør få sig sit helt eget universitet med en unik beliggenhed i den nye havnenære bydel Esbjerg Strand, populært kaldet "stranden", hvorfra studerende og undervisere får udsigt over Vadehavet og Esbjerg Havn.

Det mener Henrik Uhd Christensen, topchef for flere end 3000 ansatte i Viking Life-Saving Equipment, der sammen med Blue Water Shippings administrerende direktør Søren Nørgaard Thomsen på frivillig basis har kastet sig ind i en kamp, der kan blive overordentlig afgørende for Esbjergs fremtid.

Som udpeget til den styregruppe der skal skaffe flere studerende til Esbjerg, vil Viking-direktøren sammen med byens erhvervsliv, Esbjerg Byråd og Region Syddanmark løfte Esbjergs i mange år stagnerende indbyggertal, og midlet til målet er ikke mindst flere studerende på de videregående uddannelser.

I den forbindelse har Viking-direktøren været vært for en række kaffemøder, hvor han også har tilladt sig at tænke ud af boksen med præsentationen af en vision om eget universitet til landets femtestørste by - noget, der har potentiale til at vække landsdækkende opsigt.

Annonce

Møde om uddannelse i Esbjerg

Netværksgruppen VL74 inviterer den 22. oktober byens politikere og andre vigtige interessenter til en præsentation af den alternative tilgang til uddannelsesstrategien samt en efterfølgende debat.

Arrangementet finder sted hos Blue Water Shipping, og erhvervslivet håber, at mange af byens politikere og nøglepersoner vil bakke op om initiativet og deltage i debatten.

Mødet afvikles den 22. oktober 2019 fra klokken 17.00 til 19.00 hos Blue Water Shipping, Trafikhavnskaj 9.

Studie- og havnemiljø

- Vi må bare erkende, at Esbjerg er bagud på point i forhold til vores geografi og beliggenhed i landet, image, storbykvalitet og udbuddet af uddannelser. I for eksempel Aalborg og Aarhus har man besluttet, at en tredjedel af de nye boliger med havudsigt skal være studieboliger. De fysiske rammer spiller sammen med en række andre forhold ind, og hvis det skal gøres til matematik, når studerende skal vælge uddannelsessted, så er det bare vigtigt, at der er noget, som hæver sig op som et fyrtårn, siger Henrik Uhd Christensen og tilføjer:

- Skal vi ikke tage de studerende hen, hvor der er et havnemiljø? Til en af byens bedste byggepladser, hvor vi kan skabe et monument, der ekstraordinært vil kunne brande Esbjerg som uddannelsesby.

Henrik Uhd Christensen har i samme forbindelse anvendt navnet ”House of University”, men han understreger også, at der udelukkende er tale om en vision, og at der på ingen måde er tænkt over forhold som finansiering eller hvilke uddannelser, der tænkes placeret i uddannelsesstedet.

Fremtidigt fyrtårn

Direkte adspurgt erkender Henrik Uhd Christensen dog, at det ville være oplagt, hvis uddannelsesstedet kommer til at rumme en universitetsløsning. Han siger også, at forskellige universiteter kan bebo bygningen, så længe de leverer relevante kvalitetsuddannelser.

Esbjerg har i mange år været hjemsted for to filialer af henholdsvis Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Men Søren Nørgaard Thomsen, som sammen med Henrik Uhd Christensen sidder i styregruppen, har tidligere udtalt, at han gerne ser landets femtestørste by få et universitet med sin egen identitet – dermed dog ikke sagt at de to eksisterende universiteter i byen ikke kan spille en rolle, lød det dengang fra Blue Water-direktøren.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er også blevet forelagt visionen om et stort uddannelsessted på Esbjerg Strand, og han siger om den:

- Det vil da være et fyrtårn, hvis man en gang i fremtiden kunne få et universitetsmiljø i de fantastiske omgivelser på Esbjerg Strand. Vi har jo set, hvordan Sønderborg med universitet på havnefronten ved Alsion har vakt landsdækkende opsigt.

Et univesitet på Esbjerg Strand vil utvivlsom være et projekt, som også vil vække opsigt uden for kommunegrænsen. Luftfoto: Esbjerg Kommune
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce