Annonce
Sønderborg

Topklubber tørner sammen i Skansen

Der er garanti for fight, når de to klubber mødes. Pressebillede: Pebbe
Flere end 1000 tilskuere ventes til topkamp i Futsal mellem Sønderborg og Hjørring.

Sønderborg: Fredag aften tager Sønderborg Futsal imod Hjørring Futsal i Ligaens 4. runde. Kampen spilles kl. 21 i Broager Sparekasse Skansen, hvor Sønderborg i deres seneste hjemmekamp imod Lystrup Futsal havde over 1000 tilskuere på lægterne.

Der ventes mindst ligeså mange tilskuere, når sidste års nr. 1 og 2 i Liga Vest mødes fredag kl. 21. Kampen er ikke overraskende valgt til "Ugens TV-kamp" hos Futsal Ligaens officielle tv Sport Live.

Kigger man på de to mandskabers tidligere indbyrdes opgør ligger favoritværdigheden hos Sønderborg Futsal. De sidste to sæsoner er det endt med to gange uafgjorte kampe i Park Vendia, mens det er blevet til to HFK-lussinger på 9-2 og 6-1 i de to seneste opgør i Sønderborg.

Man skal tilbage til 2016/2017-sæsonen for at finde seneste indbyrdes sejr til Hjørring-mandskabet, hvor man hjemme i Park Vendia vandt 5-4. i øvrigt dengang holdet stadig hed Lundergaard IU.

Sønderborg har i de seneste to sæsoner vundet Liga Vest. I 2017/2018-sæsonen nåede man til finalen efter at have slået de daværende mestre fra København Futsal.

I finalen måtte man dog se sig slået meget snævert over to kampe af de mangedobbelte og nuværende danske mestre fra JB Futsal Gentofte. Sidste år nåede Sønderborg semifinalen - blandt andet ved at slå Brøndby IF Futsal ud på hjemmebane foran 2000 tilskuere.

Til det netop afsluttet Nordic Cup, der er de nordiske mesterskaber for landshold, havde Sønderborg to mand med i landsholdstruppen. Målmand Dennis Skipper, der fik debut til mesterskaberne og Emil Skursch, der allerede inden turneringen havde spillet fem landskampe med ét enkelt mål til følge.

Herudover bør den hårdt sparkende anfører, Ermin Kasumovic, også nævnes som en af holdets profiler, der ligeledes har landskampe på CV'et og i øjeblikket Sønderborgs topscorer med seks mål.

Annonce
Der ventes flere end 1000 tilskuere til kampen fredag aften. Pressebillede: Pebbe
Sønderborgs topscorer i aktion. Pressebillede: Pebbe
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

112

Flere lavede ballade i nattelivet

Annonce