Annonce
Indland

Topmøde: Tannie er klar til klø for klimaet

Klimaaktivisten Tannie Nyboe vil have en anden og mere ansvarlig dagsorden for klimaet end det, klimatopmødet lægger op til.

Klimaaktivisten: Tannie Nyboe vil have en anden og mere
ansvarlig dagsorden for klimaet end det, klimatopmødet lægger op til.

Og den dagsorden vil hun lade sig tæske for om nødvendigt. For hende handler det om at sige fra nu – så hun kan se sine børn i øjnene.

Hvis man for sit indre blik ser formummede autonome teenagere med en brosten i den ene hånd og en molotovcocktail i den anden, når talen falder på klimaaktivister – så skulle man hilse på Tannie Nyboe.

Hun er 28 år, spinkelt bygget og universitetsstuderende; hun bestiller kakao med flødeskum fra cafeens bar, og er både veltalende, høflig og nuanceret.

Tannie Nyboe er klimaaktivist og brændende engageret i at gøre en forskel, før det er for sent.

Hun er talsperson for gruppen Climate Justice Action; en organisation, som har annonceret flere store aktioner og demonstrationer i forbindelse med klimatopmødet i København.

Ikke for at sætte brand i gaden, smadre McDonalds'er, 7-elevenbutikker og Shell-stationer eller slå på tæven sådan helt generelt.

Men for at ændre den dagsorden, der debatteres ud fra på topmødet.
Climate Justice Action vil have verdens resurser omfordelt og kræver en større ansvarlighed fra magthaverne, siger Tannie Nyboe:

– Problemet med klimatopmødet er, at der er lagt op til en fastholdelse det system, som har skabt de klimaproblemer, vi har i dag. Man tager ikke hånd om roden på problemet; at det aktuelle overforbrug af jordens resurser ikke kan fortsætte. Topmødet handler om flere kvoteordninger og flere lappeløsninger, fordi det er den eneste måde, man kan fortsætte det overforbrug og den levestandard, som man har haft til nu. Med kvoterne bliver det igen markedskræfterne, der bestemmer det hele. Ansvarlighed fylder ikke noget, siger Tannie Nyboe.

Vi må bryde visse love
For aktivisterne i Climate Justice Action er målet at få de overforbrugende, rige nationer til at betale af på den økologiske gæld, de har opbygget.

Og den dagsorden vil man kæmpe for.

Organisationens delegerede, som deltager i topmødet på Bella Centeret, vil kæmpe indenfor på mødet.

Men sagen er ganske enkelt for vigtigt til, at man vil lade sig nøje med det. Derfor vil Climate Justice Action også kæmpe udenfor de gængse rammer ved den 13. og den 16. december at arrangere stormøder og demonstrationer. Dels uden for Bella Center, og dels i form af en blokade mod Københavns Havn.

Begge dele indebærer lovbrud i klimaets tjeneste.

Forud for demonstrationen har Climate Justice Action haft et møde med politiet for at forklare, hvad man har af planer i forbindelse med klimatopmødet. Ikke for at debattere, men for at oplyse om, hvad man vil:

– Vi har valgt en aktionsform, der er defineret som ikkevoldelig civil ulydighed, hvor vi må bryde visse love, siger Tannie Nyboe.

Hvilke love er det, I vil bryde?

- Det er jo svært at sige inden, for det vil jo vise sig, hvad der bliver brug for. Men vi er parate til at gøre det. For eksempel må vi ikke afbryde klimatopmødet, men det mener vi så, vi har ret til. Er vi nødt til at bryde en lov for at afbryde mødet, så gør vi altså det.

Det er jo lidt af en fribillet til jer alle sammen at sige: Vi er klar til at bryde loven?

– Det er ikke et mål i sig selv at bryde loven. Og der er altså ikke frit valg på alle hylder. Vi har en kodeks, som er, at vi vil bruge civil ulydighed. Det indebærer eksempelvis, at vi vil sidde ned og lade være med at flytte os, selv om vi får besked på det af politiet. Og at vi aktivt søger at komme forbi eventuelle afspærringer. Men vi vil ikke slås. Og dem, der deltager og bakker op om de aktioner, Climate Justice Action står for, vil også bakke op om den kodeks. Hvis man vil slås, må man finde en anden gruppe, understreger Tannie Nyboe.

Gør mere ondt at være inaktiv
Alle, der kommer til Climate Justice Actions demonstrationer, har gjort op med sig selv, at de stiller sig i forreste række til kampklædte betjente med skarpladte hunde og tunge stave.

Ifølge Tannie Nyboe er der traditionelt god selvjustits i grupperne: Er man deltager i en ikkevoldelig aktion, så skal man følge reglerne. Hvis der er en, der begynder at grave brosten op eller tilsvarende, så vil omgivelserne melde klart ud, at det ikke hører til her.

Aktionsformen er konfronterende – men altså uden ret til at slå igen:

– Vi er enige om at være ikkevoldelige, fordi det skader sagen at slå igen. Hvis politiet slår, jamen så får vi tæsk. Og det er vi forberedt på. Vi slår ikke igen, siger Tannie Nyboe.

Hvordan forbereder man sig på det?

– Dels har vi som organisation arbejdet meget på at få folk til at forstå vores aktionskodeks og at det indebærer, at man ikke slår igen, siger hun:

– Og så har folk gjort op med sig selv, at de risikerer at få tæv, hvis de deltager. Nogle har sikkert beskyttelse på under tøjet, så det ikke gør så ondt, når de bliver slået, men – det bliver altså ikke rart. Jeg har prøvet at blive båret væk af politiet fra en demonstration, og det er ikke specielt sjovt at blive slået. Men alle, der er med, har gjort den del op med sig selv inden. At de ikke dør af det, men nok får lidt tæsk.

Er du bange?

– Ja, lidt. Det er ikke specielt sjovt at blive slået. Men det gør mere ondt at sidde derhjemme og være inaktiv og kunne se frem til, at mine børn en dag konfronterer mig med, at jeg ikke gjorde noget for klimaet, siger Tannie Nyboe.

Klimaaktivisten Tannie Nyboe vil have en anden og mere ansvarlig dagsorden for klimaet end det, klimatopmødet lægger op til.
Klimaaktivisten Tannie Nyboe vil have en anden og mere ansvarlig dagsorden for klimaet end det, klimatopmødet lægger op til.
Klimaaktivisten Tannie Nyboe vil have en anden og mere ansvarlig dagsorden for klimaet end det, klimatopmødet lægger op til.
Klimaaktivisten Tannie Nyboe vil have en anden og mere ansvarlig dagsorden for klimaet end det, klimatopmødet lægger op til.

Fakta

Climate Justice Action er et international netværk, som er skabt for at sætte en anden dagsorden på topmødet COP15.

Gruppen forventer op mod 5.000 deltagere ved demonstrationerne den 13. og 16. december.

Climate Justice Action er ifølge egen udlægning et løst baseret aktionsnetværk, som alle bakker op om nogle fælles politiske mål, og som mener, der er brug for civil ulydigheds-aktioner i protest mod den manglende handling på topmødet.

Climate Justice Action har desuden som mål at skabe en ny, vedværende klimabevægelse – altså at fortsætte sit arbejde også efter topmødet i København.

Annonce
Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Bekymret nabomor efter gårsdagens dødsulykke: Folk kører for stærkt her

Sydjylland For abonnenter

Køreskole-elever har ventet i måneder på at komme til prøve, og kørelærere har holdt krisemøde: - Vi har undervurderet situationen, erkender Færdselsstyrelsen

Sydjylland

Podere lurede kvindes oplysninger ved coronatest og tilføjede hende som ven på Facebook

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Kolding

Forpagterpar stopper efter seks år: Hvem vil overtage restaurant ved stranden?

Tønder For abonnenter

En kendt far og onkel: Nu er Andreas selv på vej frem på håndboldbanen

Danmark For abonnenter

Engfugle er udfordrede og rovfugle i bedring

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev

Tre-årige Ayia er hårdt ramt af kræft - nu har forældrene startet en indsamling til de seje sygeplejersker på OUH

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Esbjerg

Efter voldsomt overfald på gruppe: Mistænkte blev fundet med næsen i kokain

VEJLE For abonnenter

Trængslen på Vejlefjordbroen runder vildt tal oven på coronaen: Vejdirektoratet kan ikke skrue på flere håndtag - løsningen kan få vejlensere til at se dobbelt

Vejen

Diskussionen om børnecenter løb løbsk: Winnie endte med at melde sig ud af skolebestyrelse i ren frustration

Annonce