Annonce
Sport

Toptræner advarer mod grønt lys for 16-årige i Bundesligaen

Annegret Hilse/Reuters
Den Tyske Ligaforening vil sænke aldersgrænsen for at spille i Bundesligaen. Leipzig-træner er betænkelig.

Julian Nagelsmann, der som blot 28-årig blev den yngste bundesligatræner nogensinde, advarer imod at sende helt unge spillere i aktion i den bedste tyske række.

RB Leipzig-coachen er betænkelig ved et beslutningsforslag fra Den Tyske Ligaforening (DFL), der vil tillade spillere at optræde i den bedste række, allerede når de er fyldt 16 år.

- Hvis jeg skubber spillerne tidligere op, kommer de under endnu hårdere pres og kommer under endnu mere intenst opsyn af medierne.

- Jeg kan ikke forestille mig, at det for personlighedsudviklingen er supergodt, hvis man allerede kan spille i Bundesligaen som 16-årig, siger Nagelsmann ifølge fodboldmagasinet Kicker.

I dag skal en spiller enten være fyldt 18 år eller aldersmæssigt tilhøre en klubs U19-årgang for at få grønt lys til at spille i Bundesligaen.

Men ligaforeningen mener, at tiden er inden til at give yngre talenter chancen på den øverste hylde.

I Det Tyske Fodboldforbund (DFB) er man ikke afvisende, selv om man grundlæggende finder det hensigtsmæssigt at give unge spillere mest mulig tid til individuel udvikling.

- I undtagelsestilfælde kan det helt sikkert give mening at føre toptalenter tidligere op på øverste niveau, det ser man også eksempler på i udlandet, siger Joti Chatzialexiou, som er sportslig chef for de tyske ungdomslandshold.

I Tyskland bliver forslaget kædet sammen med Borussia Dortmunds 15-årige stortalent Youssoufa Moukoko, der scorer mål på samlebånd for klubbens U19-hold.

Ifølge de nuværende regler kan han først debutere i Bundesligaen i august 2021.

Dortmunds ungdomskoordinator, Lars Ricken, fastslår dog, at 18-årsreglen ikke kun er en ulempe for Dortmund, men for tysk fodbold som helhed.

- Der er desværre adskillige konkrete eksempler på, at spillere fravælger Bundesligaen, fordi de i udlandet kan spille på førsteholdet væsentlig tidligere, siger Ricken til Kicker.

Ricken var selv et af tysk fodbolds store teenagetalenter, da han i 1994 fik debut i den bedste række som 17-årig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce