Annonce
Haderslev

Torbjørn Fristed vil have rettet op på det skæve Danmark

En mærkesag for Torbjørn Fristed er udflytning af statslige arbejdspladser. Foto: DF
Folketingskandidat for DF, Torbjørn Fristed, arbejdede indtil nytår på Haderslev Kaserne. Nu vil han også i Folketinget.
Annonce

Forsvaret, kasernerne og flere statslige arbejdspladser til provinsen er uden tvivl Torbjørn Fristeds vigtigste mærkesager. Men også grænsekontrollen og terrorbekæmpelse ligger den 38-årige overkonstabel meget på sinde.

Efter mange år som ansat på Haderslev Kaserne er han nu i Karup, hvor han er højre hånd for generalen i stabsfunktionen.

Det er derfor også naturligt for ham, at han ud over Dansk Folkepartis øvrige mærkesager især brænder for forsvaret og de statslige arbejdspladser i provinsen. Blandt andet er meget begejstret for, at Slesvigske Fodregiment er genopstået i Haderslev.

Torbjørn Fristed

  • 37 år
  • Bosat i Nordenskov
  • Overkonstabel af 1. grad
  • Ansat i Karup
  • Har arbejdet flere år på Haderslev Kaserne
  • Fraskilt med to børn

Annonce

Flyt flere akademikere

Og der skal mere gang i udflytningen af statslige arbejdspladser:

- Vi skal have spredt mange flere statslige arbejdspladser ud over hele landet. Tænk hvis en kommune som Haderslev fik 200 akademiske arbejdspladser flyttet ud fra København. Det vil give et forbedret skattegrundlag for kommunen, der vil følge ægtefæller med og dermed vil det også hjælpe kommunen med at klare de stigende udgifter til eksempelvis pleje af kommunens ældre, folkeskolerne og børnene.

og hvis udflytningen ikke skæpper nok i kommunekasserne i provinsen, så er Torbjørn Fristed også parat til at se på, hvordan goderne fordeles bedre mellem landets kommuner gennem den kommunale udligningsordning.

Annonce

Fortsat voksenuddannelse

Den nødlidte VUC Syd bør fortsat - også selv om det kommer til at koste staten millioner - være tilstede i Haderslev Kommune.

- Det kunne for min skyld også flyttes til Gram eller Vojens. Men der skal naturligvis være et voksenuddannelsestilbud i Haderslev Kommune. Husk på at for mange kan det være vejen til at skifte branche og få en ny chance på arbejdsmarkedet. Det må ikke forsvinde, selv om der har været en ledelse, som har misforstået opgaven og bygget alt for fint og stort på havnen, siger Torbjørn Fristed.

Annonce

Bevar kasernerne

Selv om historien har vist, at Haderslev Kaserne igen og igen har været i spil, når der bliver forhandlet forsvar i folketinget, så skal politikerne ifølge Torbjørn Fristed holde snitterne fra kasernerne - af en helt særligt grund:

- Det er så vigtigt, at forsvaret har befolkningens opbakning og forståelse. Hvis vi først koncentrerer det hele på nogle ganske få kaserner i landet, så mister vi den folkelige forankring af forsvaret, som vi har med vores kaserner i provinsen. Man ser soldater kommer og gå og være en del af lokalsamfundet. Det har stor betydning, mener Torbjørn Fristed.

Han peger også på lysfesten i Haderslev som en glimrende måde at skabe samhørighed mellem forsvar og befolkning.

- Og så er Haderslev Kaserne hærens sidste basion i Sønderjylland.

Annonce

Als-bro

På det trafikale område kander Torbjørn Fristed alt til trængselsproblemerne på den Sønderjyske motorvej. han er derfor tilhænger af en ny midtjysk motorvej, men ikke for enhver pris.

- Skal jeg vælge, så vil jeg faktisk hellere have en bro fra Als til Fyn. På den måde kunne vi også aflaste den sønderjyske motorvej, siger Torbjørn Fristed.

For ham vil det give god mening at få virkningerne af en Als-forbindelse undersøgt grundigt, før man bygger en ny motorvej helt til Haderslev.

Endelig er der også muligheden for en udvidelse af den sønderjyske motorvej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Regionalt

Næsthøjeste antal nye smittede: Varde er eneste kommune i landsdelen med hverken bekymrende ellers kritiske coronatal

Danmark

Live fra pressemøde: 'Smittetal er gået fuldstændig bananas' - hele verdenskortet kan snart blive orange

Annonce