Annonce
Sport

Tordenguden Andreas Christensen: - Vi tager lyden fra Danmark med til Amsterdam

Andreas Christensen tager lyden fra Danmark med i hjertet og hovedet, når han på lørdag spiller i Holland. Foto: Stuart Franklin/Ritzau Scanpix
Opbakningen til det danske landshold har ikke været større i mange år, og den bølge har de rød-hvide fodboldhelte tænkt sig at ride på hele vejen ind i Hollands hovedstad.

FODBOLD: Følelserne har været enorme med stort set alt, der har vedrørt det danske fodboldlandshold de seneste uger. Christian Eriksens kollaps, nervøsiteten for holdets muligheder for at komme videre til knock out-fasen og naturligvis den ekstreme forløsning mandag aften, da den russiske bjørn blev skudt ned med kanoner i Parken.

Det største våben bragte Andreas Christensen ind i fodboldkrigen, da han i anden halvleg smadrede 3-1-målet eftertrykkeligt ind og sendte danskerne direkte mod Amsterdam. Følelserne væltede ud af de 25.000 mennesker i Parken - ikke mindt forsvarsspilleren selv.

Han slog sig hårdt på brystet, mens han styrtede ud til sidelinjen, hvor holdkammeraterne overfaldt ham til lyden af tribunernes jubelbrøl. Den fornemmelse tager Christensen med på den videre EM-færd, som på lørdag fortsætter på Johan Cruijff Arena i Hollands hovedstad, Amsterdam.

Annonce

- Det var en kæmpe forløsning for os. Vi stod med nul point efter to ellers gode kampe, og vi følte, at vi fortjente mere. Min måljubel handlede nok mest om, at jeg aldrig scorer, og jeg endelig havde fået lov til at gøre det igen. Det var en fantastisk følelse. Landsholdet er følelser, siger Andreas Christensen.

Fredag morgen rejser landsholdsdeligationen til Holland, inden der lørdag aften er ottendedels-finale mod Wales. Trykket på UEFA's billetkontor har været stort fra danske fans, men på grund af coronarestriktioner vil den ellers imponerende arena i Amsterdam langt fra blive fyldt. Andreas Christensen håber, at der alligevel vil være mange hårdt prøvede danske stemmebånd i Holland under opgøret.


Vi har set hvert et flag og hørt hver en stemme, når vi kørte med bussen ud af Helsingør, og vi er blevet båret frem inde i Parken af et fantastisk publikum.

Andreas Christensen


- Det er selvsagt super ærgerligt, at vi ikke får den samme hjemmebane-opbakning, som vi har haft i gruppespillet. Vi har set hvert et flag og hørt hver en stemme, når vi kørte med bussen ud af Helsingør, og vi er blevet båret frem inde i Parken af et fantastisk publikum, som, selvom der ikke har været fyldt, har virket mere end fyldt, konstaterer Chelsea-spilleren

For ham har de danske oplevelser sat sig så godt fast, at de kan bruges hele vejen til Holland.

- Nu har jeg hørt, at der kommer nogle danskere til Amsterdam, og jeg håber, de kan give os en oplevelse af, at vi er flere, end vores modstandere, og så skal det nok lykkes for os spillere at få ind i hovedet, at vi har opbakningen hjemmefra. Vi kan måske ikke høre den, men vi kan mærke den, fortsætter Andreas Christensen.

Kan måle sig med CL-finale

Det er under en måned siden, at den 25-årige forsvarsspiller hævede klubfodboldens største trofæ, da Chelsea sikrede Champions League-pokalen med en sejr over Manchester City og Andreas Christensen på banen det meste af opgøret.

De helt store øjeblikket i karrieren ligger derfor som perler på en snor i øjeblikket. Og det nærliggende spørgsmål er derfor:

Hvor rangerer du ottendedels-finalen mod Wales i forhold til CL-finalen?

- Det blev jeg også spurgt om før den seneste kamp.  Der er utroligt mange følelser omkring fodbolden i øjeblikket, og når man ser på, hvad vi er gået igennem de seneste uger, så siger det sig selv, at kampen på lørdag rangerer meget, meget højt. Når vi nu er kommet her til, vil det da være enormt ærgerligt, hvis vi ikke også tager den et skridt videre, siger Andreas Christensen.

Det danske landshold rejser altså hjemmefra for en stund, men i truppen er der i hvert fald én spiller, for hvem Johan Cruijff Arena ikke er så fremmed.

Annonce

Glæder sig til arena-gensyn

Da Kasper Dolberg i en meget tidlig alder forlod Silkeborg for at drage ud i den store fodboldverden endte han fire år i Ajax Amsterdam, som har hjemmebane på lørdagens kampplads.

- Nu når det ikke skal være i Danmark, har jeg det godt med, det er i Amsterdam. Det er et fedt stadion, som jeg glæder mig til at komme tilbage til. Der har jeg haft mange store oplevelser, og forhåbentlig kan jeg snart få en mere, siger angriberen, der fik den sidste halve time på banen mod Rusland i mandags.

Danmark og Gareth Bales Wales mødes lørdag klokken 18.00.

Annonce
EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Energien var større end kvaliteten

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderjylland For abonnenter

Mor tog drastisk beslutning for at passe på sin stille søn: - Jeg  kommer til at skulle kæmpe for ham resten af skolegangen

Tønder For abonnenter

Michelle og Bo flyttede til Tønder for at få mere ro efter en turbulent tid med deres alvorligt syge datter: - Det er det bedste, vi har gjort længe

Vejen

Ungt nybyggerpar: Rødding har det hele

Varde For abonnenter

Oswald er den manglende brik: Han giver ro, tryghed og snevejr

Sydjylland For abonnenter

Speciallærer sagde stop: Elever kastede med knive, borede blyant i Lises hånd og rev hårtotter ud af hendes hovedbund

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sport

Se triumfen i billeder og video: Rindoms vilde rutsjebanetur endte med guld

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Navne

Den sorte skønhed fangede Heidi og Jørgen

Varde For abonnenter

Alba blev født to dage efter Nadia mistede sin mor

Esbjerg For abonnenter

Efter et liv med tandpasta på væggene og dybe depressioner skulle Kristina vente fire måneder på hjælp: - Når jeg endelig har besluttet mig, så vil man også bare gerne have hjælpen

Haderslev

Kræn laver musik med udspring i sin diagnose: Det er som terapi for mig

Annonce