Annonce
Team Esbjerg

Torsdag falder afgørelsen: Er der nu også sat punktum i pokalfarcen?

DHF-obsevatør Jens Henriksen fik altafgørende indflydelse på resultatet i pokalkvartfinalen mellem Team Esbjerg og Herning-Ikast. Team Esbjergs protest over det kaotiske kampforløb blev afvist i første omgang, men det er langt fra sikkert, at der er sat punktum i sagen. Foto: Niels Husted
I første omgang fik Team Esbjerg ikke medhold i den protest, som klubben nedlagde i den farceagtige pokalkvartfinale mod Herning-Ikast i sidste måned. Hvis de danske mestre vil gå videre med sagen, skal det ske senest torsdag.
Annonce

TEAM ESBJERG: Torsdag i sidste uge fik Team Esbjerg ikke medhold i den protest, som klubben havde nedlagt i forbindelse med den farceagtige pokalkvartfinalen hjemme i Blue Water Dokken mod Herning-Ikast.

Det var en kamp, hvor der var forsinkelse på lyden fra den elektroniske timeout-knap, og det var stærkt medvirkende til, at Team Esbjerg endte med at tabe den tætte kamp med 26-25.

JydskeVestkysten har flere gange tidligere skrevet om sagen, hvor Team Esbjerg-cheftræner Jesper Jensen blandt andet har kaldt kampafviklingen fuldstændig grotesk.

- Jeg føler mig kørt over at et system, hvor alle dækker over hinanden. Det er svært at acceptere. Vi mister to timeouter, vi får et straffekast imod os, og vi mister bolden to gange – uden at vi begår nogen fejl. Det er da grotesk, sagde han blandt andet.

Også bestyrelsesformand Bjarne Pedersen var nådesløs i sit ordvalg, da det stod klart, at Dansk Håndbold Forbunds disciplinærinstans havde afvist protesten.

- I Team Esbjerg forsøger vi at gøre tingene så professionelt som overhovedet muligt. Det gælder hele vejen rundt, og vi knokler for det her hver eneste dag. Det gør vi også på vegne af dansk håndbold, og så bliver vi mødt af amatører. Det er da amatøragtigt, når man sender folk ud, som ikke kender reglerne.

Annonce

Lige opover

Men sagen er måske ikke slut endnu. Team Esbjerg har nemlig mulighed for at bringe sagen videre til Håndboldens Appelinstans. Skal det ske, skal det gøres senest i løbet af torsdagen - og dermed er det altså lige opover.

Får Team Esbjerg medhold, skal pokalkvartfinalen spilles om, og så er der måske en ny chance for at spille Final4 mellem jul og nytår.

- Vi melder ud i løbet af torsdagen, lød meldingen fra bestyrelsesformanden efter onsdagens sejr over Horsens.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce