Annonce
Aabenraa

Torsdag sker det: Kraftværksblok sprænges væk

Det er den 85 meter høje, grå kedelhal med de røde "ører", der torsdag middag vil synke sammen, når der gives signal til sprængning. Ørerne, der indeholdt blokkens røggasrensningsanlæg, er allerede fjernet. Arkivfoto: Claus Thorsted
Torsdag ved middagstid er det farvel til Enstedsværkets store, grå blok 3. Tyske sprængningseksperter får den til at synke sammen ved hjælp af dynamit.

Aabenraa: Man har hidtil skullet tæt på for at se, at Aabenraas tidligere kraftværk, Enstedværket, er ved at blive revet ned.

Men torsdag bliver det i den grad synligt. Da vil tyske sprængstofeksperter svække benene under den 85 meter høje kedelbygning, der sammen med skorsten rager i vejret, så den vil synke sammen og på få sekunder være væk fra udsigten over fjorden, som den har præget i mere end 40 år.

Klaus Peter Riggelsen, administrerende direktør for det lokale Rimeco Aktieselskab, der står for nedrivningen, fortæller, at man forventer, sprængningen vil ske ved middagstid.

- Vi kan ikke sige det helt præcist, for det afhænger af flere ting, men der vil blive spærret af i en sikkerhedszone på 300 meter fra en time før sprængningen til kort efter, forklarer han.

Annonce

Over 500 kilometer rør

  • Ifølge Wikipedias opslag om Enstedværket er kedlen en Babcock & Wilcox af Benson-typen, der anvender kul og olie som brændsel i et hvilket som helst forhold.
  • Ved ren kulfyring forbrændes cirka 200 ton pr. time. Kullene formales til fint støv i seks kulmøller og blæses derefter ind i kedlens fyrrum gennem 36 brændere. Kedlen er sammensat af over 500 km rør, og på sin vej gennem rørene opnår dampen en temperatur på 540 °C og et tryk på 200 bar.
  • Når dampen har afleveret energien i turbinen, fortættes den til vand i kondensatorerne og pumpes tilbage til kedlen til fornyet opvarmning. Der er således tale om et lukket kredsløb.

Mest forsvarligt

Han understreger, at der - ud over, at en markant bygning vil være væk fra bybilledet - ikke er noget spektakulært ved sprængningen. Det vil kunne høres, men det vil ske på under et sekund, og bygningen vil falde, så den bliver på stedet, hvor den står.

- Den vil bukke sig ind under sig selv. Vi gør det på den her måde, fordi det sikkerhedsmæssigt er det mest forsvarlige i forhold til at få den store kedel ned, der er tophængt. Det er lettere at arbejde med den, når den ligger ned, uddyber Klaus Peter Riggelsen.

Rimeco Aktieselskab har det seneste år været i gang med at rive den sidste af de tre blokke ned, der udgjorde Enstedværket, som den daværende ejer, DONG Energy, tog ud af drift i 2012.

Så meget som overhovedet muligt bliver genanvendt, og når kedelbygningen er lagt ned, vil der nu gå nogle måneder med at neddele de flere tusinde tons metal, som herefter vil blive udskibet fra den nærliggende havn.

Skorsten må vente

Når kedlen og kedelbygningen er fjernet, tager selskabet stilling til det spørgsmål, der har optaget flest aabenraaere. Hvornår forsvinder den 184 meter høje skorsten?

- Nu får vi i første omgang skabt plads til skorsten, og når det er gjort, beslutter vi, hvordan vi helt præcist gør. Det bliver nok hen over sommerferien, vurderer Klaus Peter Riggelsen.

Efter planen skal nedrivningen været afsluttet med udgangen af 2020. Derefter overtager Aabenraa Kommune arealet, som efter planen skal bruges som nyt erhvervsområde.

Rimeco har i løbet af de seneste tre måneder tømt de to nederste etager af kedelbygningen, så den tophængte kedel nu kan lægges ned. Foto: Rimeco Aktieselskab
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce