Annonce
Haderslev

Torvet får en is-kiosk

John Buch driver i forvejen Føns Strandkiosk Ved Nørre Aabyt på Fyn. Arkivfoto: Henrik Larsen.
Til marts åbner John Buch Torvets Is på Torvet 8.

HADERSLEV: Det er slut med shawarma-barer, der åbner og lukker hver anden måned på Torvet 8.

John Buch fra Vojens har lejet sig ind og åbner til marts Torvets Is.

Han driver i forvejen Føns Strandkiosk, der ligger ved Nørre Aaby mellem Middelfart og Assens.

John Buch har haft kig på det tomme lejemål på Torvet 8 siden efteråret 2019.

Han glæder sig til at byde Haderslevs borgere og gæster på lækre is.

- Det er et fint lokale til et is-salg. Det bliver med is fra Premier is, både vafler i bægre med guf og syltetøj, og så selvfølgelig også softice, fortæller John Buch.

Han er i gang med at søge tilladelse ved kommunen til at få markeds-parasol og stole/borde udenfor, så folk kan sidde og nyde isen og stemningen på Torvet.

- Jeg åbner engang i marts, men jeg har ikke sat en dato på endnu. Jeg vil først se, hvordan vejret arter sig. Hvis der bliver snestorm, så er det jo ikke lige tidspunktet at åbne et is-udsalg, konstaterer John Buch.

Til daglig arbejder han som nattevagt på Danish Crowns slagteri i Blans ved Sønderborg.

På hver vagt arbejder han 12 timer, hvilket gør, at han hver måned har 12 arbejdsdage. Det giver tid til, at han også kan passe Føns Strandkiosk, som han nu har drevet i fem år, og det nye is-udsalg på Torvet. Torvets Is vil have åbent fra marts til slutningen af september eller midten af oktober. Det kommer helt an på vejret.

John hygger sig med at sælge is, for han kan lide at snakke med mennesker.

- Jeg har altid gratis kaffe på kanden. Der er mange i Føns, der er glade for bare lidt at komme ind og få en kop kaffe og en lille snak, så jeg vil også have gratis kaffe på kanden, når jeg åbner på Torvet, siger John Buch.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Annonce