Annonce
Tønder

Torvet i Tønder var proppet med musik og mennesker

Fredag eftermiddag var Torvet i Tønder fyldt til sidste plads. Masser af gæster nød musikken og en kølig fadbamse. Men en række af gæsterne savner den tidligere byfest-stemning i byen. Foto: Martin Franciere
Fredag eftermiddag var det næsten umuligt at forcere Torvet i Tønder. Musik, kølige øl og ristede pølser trak i folk fra nær og fjern. Byens gæster savner byfeststemningen fra gamle dage.

TØNDER: Fredag midt på eftermiddagen var det tæt på umuligt at presse sig vej over Torvet i Tønder. I hundredvis af gæster hyggede sig med musik og kølige fadbamser på Torvet, som er sin egen lille fest midt i festivalen i Tønder.

På forhånd havde restauratør Carl Jørgensen spået, at den sidste siddeplads ville være væk klokken 15. Og man skulle lede længe for at finde et ledigt sæde på det tidspunkt.

Carl Jørgensen lignede en glad dreng, der lige havde åbnet en kæmpe julegave fyldt med Lego.

- Du kan roligt skrive, at der er 400 mennesker, storsmilede restauratøren, der havde sikret 6 Feet og Bregenborg Band til Torvet. Sidstnævnte med violin og sækkepibe som ligger rimeligt tæt på Tønder Festivals musikstil.

Annonce
Tage Dall og Lise-Lotte Thomsen fra Jels har været med til Tønder Festival cirka 10 gange. Men fredag var de gratister på Torvet - en rund fødselsdag lørdag forhindrede fuldgyldigt medlemsskab af dette års Tønder Festival. Foto: Martin Franciere

Lugter af festival

Et af de mange par, der nød musikken var kæresteparret Lise-Lotte Dall Thomsen og Tage Dall fra Jels. De har været med til den "rigtige" festival mange gange. Men lørdag er parret inviteret til rund fødselsdag - og så blev fredagen brugt uden armbånd på Torvet - for at lugte til festivalstemningen i byen.

- Alle er glade og synger med på sangene. Her er dejligt afslappet, lød det fra Lise-Lotte Thomsen, mens Tage Dall samtidig efterlyser lidt af den gamle stemning i Tønder.

- Det er ikke som i gamle dage, hvor der var musik alle vegne i gågaden, sagde Tage Dall.

Ikke langt fra det fyldte torv - ved Skibbroen - havde fem venner slået sig ned. For første gang i denne festival havde de bevæget sig uden for festival- og campingpladsen og var på vej gennem gågaden. Nu var det tid til et pitstop og en enkelt pilsner.

Byfesten er ødelagt

Vennerne har været faste gæster til Tønder Festival i omkring 15 år.

- Før festivalen indførte partout-armbånd, festede hele byen. Det har man mistet nu. Dengang var der musik, fest og farver i byen. Men nu er det ligesom, at byfesten er ødelagt, siger Linda Hartsø, der som vennerne kommer fra Holbæk-området.

Til gengæld synes kvintetten, at kvaliteten af både musik og mad er helt i toppen på festivalpladsen. Og derfor er behovet for at søge ind til gågaden blevet mindre.

- Vi går ikke ind i byen, som vi gjorde før, konstaterer Anette Hansen.

Tilbage til restauratør Carl Jørgensen, der havde hyret Torvets musik med pølsemanden, René S. Jørgensen. Hvis ikke nogen gør noget i Tønder by, risikerer festen at ebbe ud.

- Vi skal passe på, at byen ikke dør under festivalen, siger Carl Jørgensen.

Bregenborg Band forstod at spille Torvet op - på trods af et dødsfald blandt medlemmerne for en uge siden. Foto: Martin Franciere
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce