Annonce
Vejen

Torvets Pizza bliver til en restaurant i Jels

Det er i de tidligere lokaler efter en frisørsalon, Torvet 4, i Jels, Ali El-Salhani har åbnet sit nyindrettede pizzeria med plads til 24 spisende gæster. Det bliver også nødvendigt at ansætte yderligere to medarbejdere. Foto: Søren Dippel
24-årige Ali El-Salhani har flyttet sit pizzeria i Jels skråt over gaden til nye og meget større lokaler med plads til 24 spisende gæster og en stor brændefyret stenovn.
Annonce

Jels: Når både kunder, turister og andre besøgende i Jels længe nok har efterspurgt det, er der ingen grund til at vente. Det er baggrunden for, at Torvets Pizza er flyttet skråt over gaden og er blevet til en restaurant.

Hidtil har pizzeriaets indehaver Ali El-Salhani ikke kunnet servere pizzaerne for sine kunder ved bordet, men det bliver der nu lavet om på. Torvets Pizza er blevet til en restaurant med 24 siddepladser, et helt nyt menukort og ikke mindst en brændefyret stenovn med en massiv roterende bageplade. Her kan pizzaerne bages sprøde på den halve tid med en autentisk smag af at være blevet tilberedt over bål.


Jeg syntes, at der skulle ske noget nyt i byens forretningsliv.

Ali El-Salhani, forretningsdrivende


Ny smag er der også på en af menukortets pizzaer, der ganske usædvanligt ikke er tilbredt med tomatsauce og gauda-ost, men med pesto, rosmarin, oliven, rucula, kartoffelskiver og mozzarellaost.

Annonce

Snart alkoholbevilling

- Nyt er det også, at vi har hjemmelavede burgere på menukortet. Jeg syntes, at der skulle ske noget nyt i byens forretningsliv, siger Ali El-Salhani, der er 24 år og bor i Kolding.

Desværre har han endnu ikke fået en alkoholbevilling, for hvis der er noget, som går fint sammen med en brandvarm pizza, så er det et glas rødvin.

- Man skal være fyldt 25 år, så det varer ikke længe, før jeg får en bevilling, lover Ali El-Salhani, der har lært kunsten at tilberede en pizza af sin far Mohsen, som har haft et pizzeria, Madkassen, i Kolding i 25 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Problemer med Venstres online-afstemning: Jørgen fik ikke chancen for at stemme på Line

Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Vejen

Ulven vækker debat

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Annonce