Annonce
Læserbrev

Tosprogede byskilte - ja naturligvis, vi skriver 2020

Vi skal altså se at komme videre. Nej jeg er ikke sønderjyde, men min far var yngst af ti børn og født i Kiding ved Gråsten. Min farfar blev hårdt såret ved Verdun (i en alder af 42 år), og døde af samme årsag i 1929, da min far var seks år. Jeg kan tydeligt huske, da min ældste onkel fra Als omkring 1957 fortalte mig med tårer i øjnene, at han havde mistet 2 brødre samme dag i 1.verdenskrig. Samme onkel havde også et par album fyldt med breve, postkort og fotos fra skyttegravene – bl.a. af modbydelige bajonetkampe. Min morfar på Djursland holdt Flensborg Avis, til han døde i 1977, og han sendte i 1947 min mor ned at tjene ved præsten i Dybbøl, så hun kunne få en god dansk opdragelse. Hun kom i 1949 dragende tilbage med en mand – min far – som var hamrende ligeglad med, om folk var tysk- eller dansksindede. Jeg hadede alt tysk – det var kommet af at læse alt om anden verdenskrig og se en masse film om kz-lejre m.v. Jeg er sikkert en af de få, der har læst alle 38 bind og cirka 13.000 sider, udgivet af Den Parlamentariske Kommission i 1950 vedr. besættelsen. Selv da jeg blev 60 år og havde inviteret et par stykker fra mindretallet med til min fødselsdag sagde min mor: ”Det var godt bedstefar, ikke skulle opleve det”. Gennem årene er jeg blevet mere og mere rummelig og er stolt af, at to nationaliteter, der har hadet hinanden så meget og har gjort hinanden så meget ondt, i dag er et eksempel til efterlevelse for resten af verden. Jeg tror, at det var Nelson Mandelas livssyn, der fik mig til at blive mere nuanceret og helhedsorienteret, så jeg ikke bliver hængende fast i fortiden. Jeg er dybt skuffet over, at en person som Bent Iversen fra DF – undskyld SF - ikke er kommet videre. Han lyder som en gammel nationalist, der solgte Dybbølmærker i 1950’erne. Ydermere kommer Bent Iversen sikkert og læser 10 søvndyssende sider op i byrådssalen – for at begrunde hvad han mener.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Esbjerg For abonnenter

Ramt af vandmasserne: - Vi kan sidde i stuen og fiske

Annonce