Annonce
Sport

Tottenham-manager: Christian Eriksen spiller onsdag

Eddie Keogh/Reuters
Christian Eriksen er udtaget til Tottenhams kamp mod Norwich, selv om han rygtes til italienske Inter.

Tottenhams Christian Eriksen spiller onsdagens Premier League-kamp mod Norwich, selv om han på daglig basis kædes sammen med et januarskifte til Inter.

Det siger Tottenham-manager José Mourinho på et pressemøde tirsdag.

- Hvad angår Christian Eriksen, er svaret ikke godt for jer (journalister, red.). Men svaret er, at han er udvalgt til kampen i morgen (onsdag, red.). Han spiller i morgen, siger portugiseren.

Eriksens kontrakt med Tottenham udløber til sommer, og danskeren er derfor fri til at forhandle med potentielle bejlere et halvt år før tid.

Vil Inter have ham allerede i januar, skal Serie A-klubben betale en transfersum.

Mandag aften bekræftede Inters sportsdirektør, Piero Ausilio, at Inter har indgivet et officielt bud på danskeren.

- Eriksen er en vigtig spiller. Nu venter vi, efter at vi har afgivet et officielt bud, sagde Ausilio ifølge Sky Sports Italia.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce