x
Annonce
Sport

Tottenham-manager har store udfordringer før vital tid

Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Tottenham er uden målkongerne Harry Kane og Son Heung-min, når klubben onsdag møder RB Leipzig.

Tottenham må undvære sine to stærkeste angribere på det værst tænkelige tidspunkt.

Annonce

De næste 25 dage står holdet foran fem vitale opgør, der kan definere sæsonen. Det starter onsdag aften i den første af to kampe i Champions Leagues ottendedelsfinale mod RB Leipzig.

I forvejen var Harry Kane ude, men tirsdag kom nyheden om, at Son Heung-min har brækket armen og må igennem operation og derfor er ude i adskillige uger.

Tottenham-manager José Mourinho ser da også dystert på udsigterne.

- Situationen kunne ikke være værre, men der er ikke så meget, vi kan gøre. Vi må spille med de spillere, der er til rådighed. De vil give alt, hvilket de allerede gør, siger portugiseren ifølge football.london.

I den kommende tid venter RB Leipzig over to kampe i Champions League, og Premier League byder på kampe mod Chelsea, Wolverhampton og Manchester United - alle klubber, der ligger lige omkring Tottenham og slås med om en plads i top-4, der giver Champions League-adgang i næste sæson.

- Jeg har i perioder været bekymret over ikke at have angrebsalternativer på bænken, men nu går bekymringen på ikke at have angrebsmuligheder inde på banen, siger José Mourinho.

Discoverys fodboldekspert Morten Bruun ser ikke chancer for, at Tottenham gentager sidste sæsons Champions League-finaleplads. Han peger på, at holdet ud over Kane og Son også mangler Christian Eriksen, der er skiftet til Inter.

- Det er de tre bedste offensive kort fra sidste sæson, der er væk. Det er jo ikke sådan, at man forventer en ny finale, det er truppen ikke god nok til, men man havde forventet, at de ville slå Leipzig samlet. Det er åbent nu, siger Morten Bruun.

Kampen mellem Tottenham og RB Leipzig fløjtes i gang onsdag klokken 21. Samtidig spilles onsdagens anden ottendedelsfinale mellem Atalanta og Valencia med Daniel Wass.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce