Annonce
Sport

Tottenham slår bundklub efter Son-scoring i overtiden

Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Aston Villa var på vej til at få 2-2 mod Tottenham, men Son Heung-min sørgede for sejren i det 94. minut.

Tottenham tog søndag den tredje sejr i træk i Premier League, da Aston Villa på udebane blev slået med 3-2.

Annonce

Mere end tre minutter inde i overtiden afgjorde Son Heung-min affæren, da sydkoreaneren fik en friløber ned mod hjemmeholdets mål og udplacerede Pepe Reina i Aston Villas mål.

Det så ellers længe ud til, at 37-årige Reina med små mirakler inde på stregen skulle sikre værterne det ene point.

Son, Dele Alli og Giovani havde i anden halvleg haft store muligheder, men hver gang kom spanieren i Aston Villas mål i vejen.

Med Sons sene scoring rykker Tottenham op på ligaens femteplads, og manager José Mourinho kan nu se tilbage på en stime med sejre over Aston Villa, Manchester City og Norwich.

Mourinhos mandskab er dog på ingen måde en velsmurt maskine, og søndag voldte forsvarsspillet store problemer.

Forsvareren Toby Alderweireld kom blandt andet i et uheldigt centrum efter ti minutter, da han ville sætte sin fod i vejen for et indlæg. Belgieren kom til at sende bolden i eget net, så Aston Villa var foran med 1-0.

Et kvarter senere gjorde Alderweireld det til 1-1, da bolden lidt tilfældigt havnede hos ham. Belgieren vendte rundt om sig selv og trykkede dygtigt bolden op i nettaget.

Tottenham tog føringen umiddelbart før pausen, da Son Heung-min blev sat til at eksekvere et straffespark. Sydkoreanerens forsøg blev reddet af Reina, men angriberen fulgte selv op og gjorde det til 2-1.

Værterne fra Aston Villa kom på omgangshøjde, da Björn Engels headede bolden i mål til 2-2, efter at han havde vundet en nærkamp i feltet mod landsmanden Alderweireld.

Björn Engels dummede sig dog godt og grundigt i overtiden, da han havde chancen for at få fat i den aflevering, der gav Son Heung-min den afgørende friløber. Bolden smuttede mellem benene på Engels, og så tog Tottenham alle tre point.

Tottenham har 40 point på femtepladsen, mens Aston Villa er placeret lige over nedrykningsstregen med 25 point.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Formand for menighedsråd trækker sig i protest over biskop: Det vil jeg ikke være med til

Annonce