Annonce
Sport

Tour-boss var vild med Fuglsangs show i gammel klassiker

Christian Hartmann/Reuters
Ruten til Liège-Bastogne-Liège er uændret, for årgang 2019 med Fuglsangs sejr var en stor succes, mener ASO.

Liège-Bastogne-Liège er cykelsæsonens ældste klassiker, men fornyelse fryder, mener arrangøren, som er svært tilfreds med Jakob Fuglsangs vej til sejren i 2019 med flere angreb - og solokørsel tilført et skvæt adrenalin.

Direktøren for Tour de France, Christian Prudhomme, som også er chef for den belgiske klassiker, har valgt at følge samme opskrift i år.

- Jeg er meget tilfreds med ændringen af ruten med målstregen inde i hjertet af Liège. Det er en storslået finale, som nu udspiller sig tidligere efter en reel kappestrid, siger Prudhomme ved præsentationen af årets rute i Liège.

I 27 år lå målstregen i Liège-forstaden Ans, hvilket gav én - og en halv - ekstra stigning til og med 2018.

Det medførte ifølge Prudhomme et mere låst løb, hvor ingen havde mod til at åbne løbet, som år efter år blev afgjort i en mindre gruppespurt.

Sidste år greb Fuglsang chancen, da Michael Woods angreb, og sammen med Davide Formolo rykkede trioen fri på Roche-aux-Faucons, der også i år er sidste kategoriserede stigning i løbet.

- Sidste år var en ægte dyst på Roche-aux-Faucons, hvor vi så en vinder, der angreb 15 kilometer fra mål. Først var de tre, der fik et hul, og derpå angreb Fuglsang og kørte alene mod mål.

- Men det sluttede ikke der. For det kunne være gået galt på et splitsekund. Havde Fuglsang ikke været en linedanser, ville han have ligget og rodet rundt på asfalten, siger Prudhomme om situationen, hvor Fuglsangs baghjul skred ud på en nedkørsel.

Prudhomme håber på et lignende show i år, og han mener, at de unge talenter vil give yderligere liv til løbet og byde Fuglsang og Julian Alaphilippe op til dans langt fra mål.

Han nævner Remco Evenepoel, Mathieu van der Poel og Tadej Pogacar som indlysende aspiranter.

Det afgørende for Tour-bossen er, at "beslutningsfasen er blevet længere" med en målstreg inde i byen og med Roche-aux-Facons 15 kilometer fra mål.

Arrangøren ASO havde også skruet op for showet i præsentationen af de to klassikere Flèche-Wallonne og Liège-Bastogne-Liège, der tirsdag var gjort til en miniudgave af den årlige afsløring af ruten til Tour de France.

Flankeret af belgiske borgmestre og rutechefen gennemgik Prudhomme de to løb med videoklip og taler i en biografsal i Liège, der til lejligheden var fyldt med skolekasser, tidligere cykelryttere med store maver og journalister.

I et spejl af realiteterne fra april 2019 var Fuglsang hovedrolleindehaver med sin andenplads i Flèche-Wallonne og sejren i Liège-Bastogne-Liège.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Annonce