Annonce
Sønderborg

Tour de France 2022: Turist- og handelsbrancher fortsætter ufortrødent

Karsten Justesen er direktør for Destination Sønderjylland. Arkivfoto: Timo Battefeld
Destination Sønderjylland og Sønderborg Handel er fortrøstningsfulde ved nyheden om, at tour-starten rykkes et år. Intet arbejde er spildt.
Annonce

Sønderborg: Handels- og turistbranchen har i forvejen lagt flere års arbejde i at få den prestigefyldte Tour de France-start til Danmark i 2021. Nyheden om, at cykelløbet nu udskydes et år vækker derfor skuffelse hos brancherne.


Det eneste, der er spildt, er glæden. Vi har glædet os rigtig meget, men vi har egentlig ikke sat noget i søen endnu. Det, vi har gang i, kan vi rykke

Rikke Torré, formand for Sønderborg Handel


- Vi er selvfølgelig kede af, at det ikke kunne blive næste år – det havde været ideelt. Nu hvor det ikke kunne være anderledes, så er det ikke værre, end at vi fortsætter ufortrødent med at gøre klar til tour-starten og udvikle flere cykelruter, siger Karsten Justesen, der er direktør i Destination Sønderjylland, der arbejder for at tiltrække turister til det sønderjyske.

Som et led i Destination Sønderjyllands forberedelser til tour-starten, bliver der gjort en indsats for at skabe større opmærksomhed på cykelferier i området samt at kortlægge cykelruter.

- Der har ikke været noget spild i de aktiviteter, vi har foretaget os. Så det giver os sådan set bare et år mere at planlægge i. Der vil være nogle bookinger, der bliver noget rod, og det er selvfølgelig træls for turistvirksomhederne, fortæller Karsten Justesen.

Annonce

Handel i målby

Da Tour de France-starten ender i Sønderborg, har den lokale handelsstandsforening forberedt sig i næsten to år på at være målby.

- Det eneste, der er spildt, er glæden. Vi har glædet os rigtig meget, men vi har egentlig ikke sat noget i søen endnu. Det, vi har gang i, kan vi rykke, fortæller formand for Sønderborg Handel, Rikke Torré.

For hende og handelsstandsforeningen er nyheden om udsættelsen også en vished om, at touren trygt kan gå til Sønderborg.

- Hovedsagen er, at den kommer. For med alle de kræfter og al den økonomi, der er lagt i det indtil nu, ville det være frygtelig ærgerligt, hvis den slet ikke kom, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Tosprogede elever får lavere karakterer, og færre på Kolding Gymnasium har forældre med videregående uddannelse

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Annonce