Annonce
Sport

Danmarks måske mest berømte cykelstigning droppet: Tour de France springer Kiddesvej over

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tour-feltet skal ikke køre op ad Kiddesvej, selv om Vejle Kommune ønsker det, siger direktør for Tour-selskab.

Når verdens største cykelløb, Tour de France, i 2021 starter med tre etaper i Danmark, bliver det uden Danmarks måske mest berømte cykelstigning som en del af ruten.

Tour-feltet kommer ellers forbi Vejle-egnen, men feltet kommer ikke til at køre på den berømte og berygtede Kiddesvej i den sydlige del af byen, selv om det er et ønske fra Vejle Kommune.

Det siger Alex Pedersen, der er direktør for det danske Tour-selskab, til Politiken.

- Vejle vil gerne have det. Men det giver ingen sportslig værdi, fordi den ville ligge så tidligt på etapen, at rytterne nærmest ikke vil opdage, at de kører opad, medmindre de taber kæden.

- Og jeg tør ikke sende reklamekaravanen med 130-150 biler op ad Kiddesvej, hvis nu de skulle brænde sammen eller sprænge koblingen. Det vil give kaos, siger han til avisen.

Stigningen Kiddesvej er 450 meter lang og har en gennemsnitlig stigningsprocent på 11,1. På det værste stykke stiger den med cirka 19 procent.

Kiddesvej er altid en del af Postnord Danmark Rundt og har ofte spillet en væsentlig faktor i løbets samlede klassement. Kiddesvej-etapen er gennem tiden blev vundet af stjerner som Ivan Basso, Fabian Cancellara, Jakob Fuglsang og verdensmester Mads Pedersen.

Den endelige rute for de tre Tour-etaper i Danmark er ikke lagt endnu.

/ritzau/

Annonce
Politikens interview med Alex Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce