Annonce
Aabenraa

Tour-etapens sønderjyske arkitekt glæder sig til Aabenraa: Det bliver en spektakulær nedkørsel

Over 30 kilometer af etapen køres i Aabenraa Kommune.
Jesper Schack, som har planlagt den sønderjyske del af Tour de France-etapen fra Vejle til Sønderborg, er godt tilfreds med Aabenraa-delen af strækningen.

Aabenraa: Tredje etape af Tour de France 2021 bliver med et markant Aabenraa-præg.

Over 30 kilometer af den 182 kilometer lange etape køres i Aabenraa Kommune, og det bliver med et væld af højdepunkter. Det fortæller Tour de France-konsulent Jesper Schack, som har planlagt den sønderjyske del af etapen.

- Vi har naturligvis kigget på hele strækningen fra Vejle til Sønderborg og vurderet, hvad vores del af landet har at byde på. Jeg synes, der er rigtig mange gode elementer, eksempelvis er den meget kuperet uden decideret at byde på bjerge, siger han.

Helt vildt stejl

Han fremhæver den del af etapen, som skærer ned igennem Løjt Land.

- Det er et helt klassisk sted, hvor vi har kørt cykelløb masser af gange, både amatørløb og store løb som PostNord Danmark Rundt. Jeg har selv cyklet der mange gange, og da jeg overvejede, hvad vi kunne finde på af spændende ting, var det oplagt. Vi kommer oppe fra Genner og kører ned forbi Stollig, så vi kan få bakken fra Restaurant Knapp og op mod Jørgensgård og Aabenraa. For cykelfolk er den helt klassisk, helt vildt stejl og rigtig flot. Så gør det ikke noget, at der også lige er blevet asfalteret, siger Jesper Schack, som ikke tøver med at kalde den efterfølgende nedkørsel decideret "spektakulær".

- Vi kommer lige ned mod Aabenraas midte med fuld fart, siger han.

Annonce

De flotteste sider

Dernæst fortsætter ruten langs kysten ud mod Styrtom og Hostrupskov for at dreje ad Møllevej mod Felsted og så videre mod Gråsten.

- Så vi får også lige bakken op mod Felsted. Jeg synes, vi viser de flotteste sider af Aabenraa med nogle fede elementer, der bliver sjove for både ryttere og tilskuere. Strækningen er blevet helt god, når vi tænker på, at vi også havde et kilometerantal at tage højde for, siger Jesper Schack.

Annonce

Endnu ikke et fuldt overblik

Aabenraa Kommune har på forhånd forpligtet sig til at bruge 600.000 kroner på at lave forskellige aktiviteter i forbindelse med etapen. Det sker inden for et eksisterende budget til markedsføring og andet.

- Umiddelbart er det et beløb, hvor jeg forestiller mig, at størstedelen er penge, vi i forvejen ville bruge. Forskellen er bare, at nu bliver de klædt i gult på den måde, at en gourmetfestival eksempelvis får fransk tema, siger borgmester Thomas Andresen.

Derudover har kommunen forpligtet sig til praktiske ting som at sikre klargøring af ruten, terrorsikring og sikkerhed, lokale godkendelser, samarbejde med politi og stille med minimum 200 frivillige. Endnu er der ikke et overblik over, hvad den del kommer til at koste.

- Og jeg ved ikke, om det overhovedet bliver muligt at gøre op. Der er ikke sat et konkret beløb af, men jeg tror, det bliver begrænset. Det er ikke sådan, at vi skal lægge en bro om eller fælde en halv skov. Måske der bliver tale om at lappe nogle huller eller lignende, men så bliver det udelukkende et spørgsmål om at rykke én vej frem i planlægningen af normal vedligeholdelse, siger Thomas Andresen.

Han regner med at fremlægge et oplæg til organiseringen af kommunens indsats til næste måneds møde i økonomiudvalget.

- Og her vil det fremgå, hvordan vi håndterer det praktisk her i huset, siger Thomas Andresen.

Etapen køres søndag 4. juli 2021.

Annonce

Se nedenfor hvordan ruten kommer til at forløbe

Annonce
Aabenraa For abonnenter

770.000 kroner fra stor vækstpulje går til Aabenraa: Ni projekter får penge

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Gangene er proppet til med varer: Virksomhed er nødsaget til at udvide med to kæmpe lagerhaller for at følge med efterspørgslen

Varde For abonnenter

Københavnerdrengen bad selv om at komme på børnehjem og fandt livet, lyset og kærligheden i Vestjylland

Erhverv

Mange nye virksomheder søger sammen i lokalt netværk: - Vi sætter en ære i at være størst

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Vanvittige scener i tillægstiden: Sejren var både smuk, grim, vild, overbevisende og heldig

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-cheftræner har fået et luksusproblem: - De ser ud, som om de har spillet sammen i et år

Sydjylland For abonnenter

Rikke er mor til et handicappet barn - og der er mange bekymringer: At søge hjælp kan være opslidende

Aabenraa For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Aabenraa

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE snuppede sejren til sidst

Sport

Mindeord: Chris Anker Sørensen glemte aldrig sine rødder, og var ganske enkelt bare et ordentligt menneske

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterbogen: Et klippeforsvar og en offensiv åbenbaring

Erhverv For abonnenter

Iværksætter postede millioner i at gøre asfaltarbejde grønnere: - Vi skal nok udvide med 8-10 mand

Livsstil

Vin fra Spaniens høje helvede: Kom med til masterclass med Jonas Tofterup fra Esbjerg, Danmarks eneste Master og Wine

Annonce