Annonce
Vejen

Tovet sprang og slog en chauffør ihjel

En 49-årig lastbilschauffør fra Hejnsvig blev slået ihjel i forsøget på at trække en fastkørt skovmaskine fri. Fto: Steen Rasmussen

Hovborg: Tirsdag formiddag klokken 09.00 skete der en tragisk ulykke i forbindelse med noget skovarbejde i et område ved Grindstedvej nord for Hovborg.

Her var en stor skovmaskine kørt fast, og skulle trækkes fri. Det blev forsøgt gjort med et tov og en gummiged. Men tovet kunne ikke holde til den store belastning. Pludselig sprang tovet og svirpede tilbage og ramte føreren af gummigeden med voldsom kraft.

En ambulance blev tilkaldt, men den tilskadekomne var kommet så svært til skade at han døde på stedet.

Syd- og Sønderjyllands politi rykkede også ud til ulykkesstedet, men kunne med det samme konstatere, at der var tale om en arbejdsulykke. Derfor er Arbejdstilsynet blevet underrettet om hændelsen og skal nu finde ud af, hvordan det kunne gå så galt.

Gummigeden blev ført af en 49-årig lastbilschauffør fra Hejnsvig.

Annonce
En 49-årig lastbilschauffør fra Hejnsvig blev slået ihjel i forsøget på at trække en fastkørt skovmaskine fri. Fto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce