Annonce
Udland

Toyota tilbagekalder millioner af biler med defekte airbags

Shannon Stapleton/Reuters
En fejl i elektronikken kan gøre, at flere millioner Toyota-bilers airbags ikke aktiveres ved ulykker.

Bilfabrikanten Toyota tilbagekalder 3,4 millioner biler over hele verden på grund af en alvorlig fejl.

Det melder Toyota ud i en pressemeddelelse tirsdag aften dansk tid.

En defekt i bilernes elektronik kan gøre, at bilernes airbags ikke bliver aktiveret ved ulykker.

Tilbagekaldelsen inkluderer 2,9 millioner amerikanske biler og drejer sig om bilmærkerne Corolla fra 2011 til 2019, Matrix fra 2011 til 2013, Avalon fra 2012 til 2018 og Avalon Hybrid fra 2013 til 2018.

Toyota i Danmark oplyser, at tilbagekaldelsen ikke omfatter Europa og dermed heller ikke Danmark.

Indtil videre er der meldinger om én dødsulykke, hvor airbaggen ikke blev udløst.

I april undersøgte Den Amerikanske Administration For Trafiksikkerhed På Nationale Motorveje (NHTSA) 12,3 millioner potentielt defekte airbags fra flere bilfabrikanter, herunder i biler af de mærker som Toyota tilbagekalder.

NHTSA udtalte i april, at den havde identificeret to bilulykker, herunder en med dødelig udgang, som involverede en Toyota-bil, hvor elektrisk spænding er mistænkt for at være skyld i, at bilens airbags ikke blev aktiveret.

De airbags, der blev undersøgt, var i biler fra 2010 til 2019 fra mærkerne Toyota, Fiat Chrysler, Honda, Hyundai, Kia og Mitsubishi.

Bilerne havde installeret en kontrolenhed, der styrede airbaggen, fra firmaet TRW Automotive Holdings, der i dag er ejet af teknologivirksomheden ZF Friedrichshafen.

NHTSA oplyste også, at op mod otte dødsfald kan skyldes airbagdefekten.

Tidligere har både Kia, Hyundai og Fiat Chrysler tilbagekaldt over 2,5 millioner biler med en kontrolenhed fra TRW Automotive Holdings.

Fiat Chrysler udtalte i 2016, at fejlen kan have været skyld i tre dødsfald i deres biler.

Hyundai og Kia oplyste i 2018, at fejlen kan have kostet fire mennesker livet i deres biler.

Toyota har endnu ikke udtalt, hvor mange dødsfald den mener, fejlen kan have været skyld i.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce