Annonce
Indland

Træ væltet ned over Jim Lyngvilds mand: - Hvad fanden har idioten gang i?

Her ses bil og trailer, som er totalskadet. Kort forinden var Morten og Morten nødsaget til at bremse lidt ned for en dame, som skulle over vejen. Det reddede ifølge Jim Lyngvild de to mænd. Privatfoto
Jim Lyngvilds mand Morten kom kørende med en ven, da et træ vælter ned over bilen og anhænger. Parret slap med nød og næppe.
Annonce

Vissenbjerg: Jim Lyngvilds mand Morten Paulsen og vennen Morten slap med skrækken, da de i går, onsdag, kom kørende langs Kirkehelle syd for Vissenbjerg.

Morten og Morten kører forbi en mand, der står inde i skoven langs vejen og fælder træer. Et af de træer vælter ud på vejen og rammer deres bil, fortæller den kendte iværksætter, designer mm.

- Noget rammer fronten ved kofangeren. Derefter smadrer den taget fuldstændig ved bagsædet. Hvis der sad nogen der, så var de blevet dræbt, siger Jim Lyngvild til fyens.dk.

Derefter falder træet ned og rammer anhængertrækket.

- Det får bilen til at komme fuldstændig ud af kontrol, og som man kan se på billederne, så er traileren jo også fuldstændig smadret, siger Jim Lyngvild, der sammen med manden og vennen har meldt sagen til forsikring og politi.

- Det er mest det psykiske, og det er jo rystende. Morten og Morten skal til lægen i dag og tjekkes. Men jeg kan mest af alt bare ikke fatte, at han står og fælder træer helt alene, når han tydeligvis ikke aner en skid om, hvad han laver, siger Jim Lyngvild.

Jim Lyngvild er chokeret over episoden, der skete syd for Vissenbjerg. Kilde: Facebook
Annonce

- Kys dem, I elsker

Efter uheldet skrev Jim Lyngvild en facebook-opdatering, hvor han forklarede, hvad der skete.

- I går da Morten var ude og køre, var en mand hele alene ved - helt hjernedødt - at fælde træer i en skov ud til vejen i Vissenbjerg, skriver han.

Og der er ikke mange pæne ord til træfælderen.

- (..) jeg har lyst til at finde den sindssyge træfælder, rive hovedet af ham og skide ned i hullet. Hvad fanden har idioten gang i?

Fyens.dk er bekendt med mandens navn, og arbejder på at indhente en kommentar fra både ham og Fyns Politi.

- Det var en meget rystende oplevelse, og jeg var et sekund fra at miste min mand. Kys dem, I elsker... livet er så skrøbeligt, slutter Jim Lyngvild i sin opdatering på Facebook.

Annonce

Politiet har ikke sigtet nogen

Uheldet figurerer på Politiets døgnrapport. De skriver:

Part 2 i personbil med påhængsvogn kørte i sydlige retning, da et træ væltede i forkert retning over kørebanen, i forbindelse med fældning af det. Træet ramte ned i personbil og påhængsvogn med materielskade til følge.

Ifølge pressekonsulent ved Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng er der endnu ikke sigtet nogen.

- Vi var ude ved uheldet som et almindeligt uheld, men der er endnu ingen sigtede i sagen, og vi kan endnu ikke sige, om nogen bliver sigtet eller om sagen behandles som et almindeligt uheld.

Avisen har desuden uden held forsøgt at få en kommentar fra manden, der fældede træet, der landede på Morten Paulsen og vennen Mortens bil.

Heldigvis skete der intet med de to bilister. Privatfoto
Her er stubben fra træet. Manden gav angiveligt ingen undskyldning til de to mænd, men gik blot igang med at fjerne træet, siger Jim Lyngvild. Privatfoto
Annonce
Annonce
Sønderjyske Fodbold For abonnenter

SønderjyskE går fri af nedrykning: Nu kan festen begynde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Antons hus kan du få for 100.000 kroner

Annonce