Annonce
Indland

Træk stikkene ud ved lynnedslag

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det kan være farligt at have elektriske apparater tændte, når det lyner, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen.

Det er en god idé at trække stikket ud på alle sine elektriske apparater, når det lyner.

Det fastslår Sikkerhedsstyrelsen efter en periode, hvor det ene tordenvejr har afløst det andet.

Sommeren er højsæson for uvejr. Og bliver der varslet meget kraftig tordenvejr, er den bedste løsning at slukke for al strøm i hjemmet.

Steen Søgaard, der er teknisk sagsbehandler i Sikkerhedsstyrelsen, fortæller godt nok, at risikoen for, at et lyn rammer ens hus eller lejlighed er lav.

Men hvis lynet rammer bygningen, kan ens apparater blive beskadiget, og i værste tilfælde kan man selv få stød.

- Hvis man er så uheldig, at et lyn slår ned i de elektriske installationer udenfor den bygning, man bor i, så kan man risikere, at det udstyr, man har i ens lejlighed eller hus, bliver brændt af.

- Man kan i værste tilfælde risikere at få et elektrisk stød, hvis man er i berøring med apparaterne. Den risiko kan man eliminere, hvis man trækker stikkene ud, for så er man ikke tilsluttet til elforsyningen på nogen måde, siger han.

Selv om det ifølge Sikkerhedsstyrelsen er det sjældent, at et lyn rammer direkte ned i et hus, er det stadig en god idé at forsøge at undgå, at ens elektriske apparater som fladskærm, køleskab og radio går i stykker i forbindelse med et uvejr.

Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at man ved kraftigt tordenvejr blandt andet kan trykke på testknappen på RCD- (HPFI)-afbryderen i eltavlen for at få husets installationer til at være helt strømløse.

Man kan også få installeret en overspændingsafleder, som kan beskytte de elektriske apparater, så de ikke brænder af.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce