Annonce
Sønderborg

Trækplaster i Nordborg: Lokale og turister står i kø i over en time

Så er der serveret. Handelsstandsforeningen i Nordborg byder hver onsdag henover højsommeren på sønderjysk kaffebord. 
Handelsstandsforeningen i Nordborg har skabt en succes med sønderjysk kaffebord. I år bliver 250 bespist i løbet af et par timer hver onsdag henover højsommeren.

NORDBORG: Allerede en time inden kagerne blev sat på bordet til sønderjysk kaffebord på den røde plads i Nordborg onsdag eftermiddag, stod de første gæster på spring.

- Vi har faktisk ventet i fire timer indtil videre. Men vi har spurgt nogle lokale, om det er værd at vente på, og det sagde de ja til, siger Anders Vangsgard forventningsfuldt.

Kæresteparret Caroline Jakobsen og Anders Vangsgard var kommet helt fra København for at opleve traditionen.

Han og kæresten Caroline Jakobsen er taget på ferie i det sønderjyske fra København, og de havde egentlig forladt Als, da de for første gang hørte om et sønderjysk kaffebord. Da alt var udsolgt på hoteller og slotte i hele Sønderjylland, valgte de at køre tilbage til Als for ikke at gå glip af sådan en tradition.

Annonce

- Vi ved ikke så meget om det, men det lyder helt fortryllende med så mange kager. Og nu får vi oplevelsen til en tiendedel af prisen på de fine steder, siger Caroline Jakobsen med henvisning til, at dagens traktement blot koster 30 kroner inklusiv kaffe.

10-12 bagere

På pladsen er pavillonen slået op, musikeren Jesper Westergaard er ankommet, og kagerne strømmer til. Alt er hjemmebagt, og der er kun en 10-12 frivillige, der bager til arrangementet. Det betyder også, at initiativtager Bente Skjerning, der har en guldsmedeforretning i byen, ikke laver meget andet end at bage henover sommeren.

Kagerne ankom løbende. Her er tilflytter Lisbeth Pedersen med sit bidrag.

- Jeg har lavet det halve af småkagerne, marengslagkage, striftort, kringle, daimkage, appelsinkage og nogle rugbrødslagkager. Og så har jeg jeg jo også passet min butik, siger Bente Skjerning, der faktisk ikke selv er så meget til kage.

Der var kommet nye forklæder til de frivillige i år. 

- Det skulle da lige være marengslagkagen. Men heldigvis er min mand kageglad, og jeg kan bare så godt lide at bage, siger hun, inden hun må af sted efter en kringle.

Annonce

Først i køen

De frivillige hjælpere har sat bordene op og er klar til at sælge tallerkner. Med sådan en i hånden kan man få serveret et lille stykke af alle de kager, der står på bordene. Køen vokser sig længere og længere, og først for står lokale Mariann Petersen med sin ven Carl Troelsen, der er på besøg fra Vestjylland.

Lokale Mariann Petersen og hendes vestjyske ven Carl Troelsen var først i kø.

Det er første gang, han skal prøve kræfter med et kaffebord, men Mariann Petersen har klædt ham på til arrangementet.

- Jeg har hørt, hvad det drejer sig om, og jeg kan allerede se, at der er mange forskellige kager, siger han og finder telefonen frem, så han er klar til at købe en tallerken, når starten går.

Annonce

Danske turister og sønderjyder

Der er et beskedent overskud til handelsstandsforeningen efter sommerens arrangementer, men ideen er også snarere at trække folk til byen.

- Og det virker jo, konstaterer en glad Bente Skjerning og slår armene ud mod de mange gæster.

Initiativtager Bente Skjerning kom løbende med flere forsyninger.

Det er primært danskere, men det er tydeligvis en god blanding af sønderjyder og turister, for der bliver stillet mange spørgsmål til brødtort, knepkager, gode råd og ingenting.

- Det er sjette år, vi er i gang, og vi bygger lidt på hvert år. Denne gang har vi musik, og der har været råd til forklæder til alle de frivillige, fortæller Bente Skjerning.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Sidste kapitel i Ejgils liv kunne ikke være skrevet bedre: Kørte næsten sig selv i graven

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
EfB

Alle spillere mødte frem - Hyballa afbrød træningen tidligt

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Haderslev

Sigtede for Damgade-drab skal forblive varetægtsfængslede

Aabenraa For abonnenter

Der er 51 år imellem dem: Biavl førte til venskab mellem Alexandra og Egon

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sønderborg

Forurening har bredt sig: Helikopter leder efter oliefilm på fjord

Sønderborg

Ejere af brændt familievirksomhed: - Vi er fuldstændig i chok

Aabenraa

Taxaselskab får skarp kritik: Beskyldt for med vilje at glemme kunder ved grænsen

Billund

Kvinde død i frontalt sammenstød på landevej

Kolding For abonnenter

Sommerserie: Benny Dall drømmer om Cuba, er vild med russisk 70'er-film og ser op til amerikansk forretningsmand

Erhverv

Længe ventet: Ribe får sin første sushi-restaurant

Annonce