x
Annonce
Tønder

Træner: Jeg vil fortsat se et sultent hold

Den er hjemme: Med seks sejre på stribe har TM Tønder spillet sig fra af dumpezonen i 1. division. Foto: Flemming Andersen
31-29 endte kampen, da TM Tønder på hjemmebane mødte Otterup HK søndag eftermiddag. Selvom holdet nu har vundet deres sjette kamp i træk, må selvtilfredsheden ikke skinne igennem på banen, mener træner Jan Paulsen. Han vil se et fortsat sultent hold.

Tønder: 8:10 minutter.

Så længe skulle der gå, før det første mål blev hamret ind, da TM Tønder søndag mødte Otterup HK på hjemmebane. Manden der satte målet ind, var Felix Kasch. Lad det var sagt med det sammen: Samme Felix Kasch satte også dagens sidste bold ind. Og det var afgørende.

Men inden vi når så langt, så skulle der gå 12:29 minutter, inden Otterup kom på måltavlen. Helt uhørt på dette niveau.

At det skulle tage så lang tid, inden der kom gang i scoringerne, var en kombination af godt forsvars- og målmandsspil i begge ender. Men det var også, fordi begge hold havde problemer med at finde løsninger på modstanderens forsvarsopstillinger. TM Tønder løb sig fast i Otterups 5-1 forsvar, mens Otterup ikke kunne finde vejen gennem Tønders aggressive 6-0 opstilling.

TM Tønder var dog de første til at finde en løsning og kom på fire-målsføring. 5-1 efter et kvarter. Når der ikke bliver scoret meget, er det de marginaler, der gør den store forskel. Udvisninger skulle vise sig at være dyre for begge hold.

Det var tæt på en nedtur for TM Tønder lige inden pausen, da Otterup HK efter at tøndringeren havde været foran med både tre og fire mål kom op på 9-10. Men med to mål af Lasse Nikolajsen inden for det sidste minut kom hjemmeholdet på en tre måls-føring ved pausen.

Annonce

Dagens kamp i tal

Håndbold 1. division herrer: TM Tønder Håndbold – Otterup HK 31-29 (12-9). Målscorere: TM Tønder: Felix Kasch 7, Lasse Nicolajsen 7, Alexander Hansen 6, Jimmi Elmgaard 5, Jesper Redlefsen 2, Benjamin Holm 2, Casper Rahr Madsen 1, Jesper Jonasson 1. Topscorere for Otterup: Kristoffer Vestergaard 12, Mads Kildelund 4, Mathias Jensen 4, Jesper Chapion 4. Udvisninger: TM Tønder 6 x 2 min. Otterup: 6 x 2 min. Stillinger undervejs: 5-1, 10-6, 10-9, 17-12, 22-20, 27-23, 29-25, 29-28. Tønderhal 2: 621 tilskuere.

Kampens spiller

Det gode målmadsspil fortsat i anden halvleg med flere flotte redninger af særligt Simon Egtved. Han blev da også kampens spiller.

- Vi kommer godt fra start, og spiller et godt defensivt. Jeg synes, at alle mand over hele linjen bidrager godt. Og så er jeg bare glad for redningen og det sidste mål til sidst, sagde en glad Simon Egtved efter kampen.

TM Tønder var foran gennem hele kampen, men i de sidste minutter blev det ekstra spændende, da Otterup HK ændrede til et 4-2 forsvar, hvilket gjorde, at TM Tønder mandskabet mistede overblikket. Det resulterede i, at gæsterne fik reduceret til 28-29. Hvad der længe lignede en sikker sejr, hang pludselig i en tynd, tynd tråd.

- Det var hårdt til sidst. Unødvendig hårdt. Vi bør have lukket kampen noget før. Men det gør vi ikke, fordi vi ikke er rutineret nok, og det ændrer vi kun ved at træne, sagde træner Jan Paulsen efter kampen.

Med med en flot redning af Simon Egtved og en scoring af manden, der også stod for kampens første scoring, Felix Kasch, i det sidste minut, endte kampen 31-29 til hjemmeholdet.

- Vi spiller godt forsvarsmæssigt i første halvleg, men vi skal spille et bedre offensivt forsvar, når vi bliver stresset i anden halvleg. Vi er et hold, der har vundet, og der er god stemning. Men selvtilfredsheden må ikke skinne igennem. Vi er et hold, der kæmper for overlevelse, så vi kan ikke tillade os bare at være tilfredse. Jeg vil se et hold, der er sultent, sagde Jan Paulsen.

Med sejren fik Tønder lagt lidt luft ned til dumpezonen, og Otterup HK mistede som nu tidligere top tre-hold den direkte kontakt til oprykningspladserne.

Med seks sejre i træk er TM Tønder 1. divisions mest formstærke hold.

Næste kamp er søndag den 1. marts mod Skive FH på udebane.

Målmand Simon Egtved var velspillende, og blev kåret som kampens spiller i TM Tønder-trøjen. Foto: Flemming Andersen
Benjamin Holm var en af ankermændene i et til tider meget stærk TM Tønder-forsvar. I angrebet skulle der tre forsøg til, inden han nettede for første gang. Foto: Flemming Andersen
5-1 efter et kvarters spil. Ikke meget tydede på, at kampen i anden halvleg skulle ende i det, der nærmest kan betegnes som et målorgie. Foto: Flemming Andersen
Træner Jan Paulsen havde en hård eftermiddag i Tønderhal 2. Det, der i lange periode lignede en sikker Tønder-sejr, var lige ved at ende med en nedtur og et pointtab. Foto: Flemming Andersen
Casper Rahr Madsen og holdkammeraterne havde i perioder svært ved at bryde gennem fynboernes forsvar. Foto: Flemming Andersen
Som gennembrudsspiller med hurtige fødder havde Alexander Hansen en god eftermiddag mod Otterups offensive forsvar. Seks mål blev det til for hans hånd. Foto: Flemming Andersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce