Annonce
Varde

Træner måtte forlade klubben: Nu trækker spillerne sig fra 2. division

Camilla Tradsborg og holdet har været Ansagers håndbolddarlings i en årrække. Men spillerne har fulgt træneren, der ikke fik kontrakten forlænget. Arkivfoto: Jørn Deleuran

Træner Jens Ole Mathiesen kunne ikke fortsætte som træner. Nu følger holdet ham, og håndboldfesten er slut i Ansager.

Ansager: Et helt hold af spillere i damernes 2. division håndbold har trukket sig efter en strid om manglende forlængelse af trænerens kontrakt. Det drejer sig om klubben Sif/Ansager, der i foråret rykkede op i 2. division. Efter nytår er det slut med tophåndbold i Ansager.

Hovedpersonen er træner Jens Ole Mathiesen. Han siger om sagsforløbet.

- Min kontrakt udløber i april ved sæsonafslutningen. Jeg fik ved et møde med hovedbestyrelsen i Ansager Idrætsforening, som Sif/Ansager hører under, at vide, at der ikke er tillid til mig som træner, og at jeg ikke ville få min kontrakt forlænget. Jeg blev oplyst, at en overvejende del af spillertruppen ikke ønskede, at jeg skulle fortsætte. Men jeg har ikke hørt det fra spillerne selv.

- Efter nogle dages overvejelse meddelte jeg klubben, at jeg så heller ikke ville fortsætte frem til april. Jeg kan jo ikke være der, hvis der er mistillid, og jeg bruger trods alt 20 - 30 timer om ugen på jobbet, siger Jens Ole Mathiesen, som også driver et firma, som handler med lastbiler.

Annonce

Historien kort

Træner Jens Ole Mathiesen overtog Sif/Ansager i sæsonen 2011/2012.Da var dameholdet netop rykket op i jyllandsserien.

Mødet mellem træner og hold blev straks en succes, og holdet rykkede op i 3. division.

I de seneste tre sæsoner lå holdet skiftevis i 2. division og i 3. division.

Ved indgangen til julepausen og nu spillerexit lå holdet til nedrykning med fire point for ti kampe.

Der var fest den sidste dag i april, da Sif/Ansager sikrede sig oprykning. Nu er festen slut. Her træner Jens Ole Mathiesen og spiller Caroline Lindhardt Lau. Arkivfoto: Morten Nielsen

Anfører uforstående over for beslutning

Anfører Camilla Tradsborg, som i håndboldkredse også er kendt under sit pigenavn Camilla Holst, oplyser, at spillerne stod meget uforstående over for, at Jens Ole Mathiesen blev "gået" med begrundelsen, at der ikke var tillid til ham i spillertruppen.

- Vi havde i oktober et møde med håndboldudvalget i klubben, hvor træneren ikke var til stede. Her blev der udtalt bred tillid til, at Jens Ole Mathiesen skulle fortsætte som træner, siger Camilla Tradsborg.

Det var midt i december, at spillerne erfarede, at klubben ville af med træneren, og bestyrelsen skulle have brugt begrundelsen mistillid blandt spillerne. Det er der ikke belæg for, vurderer hun.

- Vi spillere havde et møde onsdag , og der besluttede vi, at vi alle trækker os på grund af sagsforløbet med Jens Ole Mathiesen, siger Camilla Tradsborg.

Camilla Tradsborg er 25 år og bor i Ølgod. Hun ser nu, om hun kan finde en ny klub.

Camilla Trasborg fejrede oprykning i april. Akivfoto: Morten Nielsen

Bestyrelse kan ikke genkende fremstillingen

Birgitte Jakobsen er formand for Ansager Idrætsforening, og hun bekræfter, at der var et møde mellem Jens Ole Mathiesen og hovedbestyrelsen den 12. december.

- Jens Ole Mathiesen fik at vide, at hans kontrakt, som udløber i slutningen af april, ikke forlænges på grund af samarbejdsvanskeligheder mellem ham og håndboldudvalget under Ansager Idrætsforening, siger formanden.

- Men vi brugte ikke begrundelsen, at der er mistillid blandt spillerne over for Jens Ole Mathiesen.

- Vi afholdte er par dage efter et møde med spillerne, siger Birgitte Jakobsen.

JydskeVestkysten erfarer, at der er gjort adskillige mæglingsforsøg mellem spillere og klub og sponsorer, men at det altså ikke lykkedes at få spillerne til at blive i klubben uden træneren.

Gør ondt i håndboldhjertet

33Lederen af Skovlund Ansager-Hallen, Bent Haahr, siger, at sagen gør ondt i hans håndboldhjerte.

- Det får da også økonomiske konsekvenser. Der kom 250-300 tilskuere til de store kampe om søndagen. Der blev lagt nogle penge i caferiaet, siger en dybt skuffet halinspektør, som ikke lægger skjul på, at de seneste dage ikke har været sjove.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce