Annonce
Ribe Esbjerg HH

Træner om ny Ribe-Esbjerg-spiller: Vil man have en kriger ind på holdet, er han den rigtige mand

Hertil og ikke længere. Simon Birkefeldt er en hård negl i forsvaret, og det har Ribe-Esbjerg HH i den grad brug for. Foto: Morten Stricker
29-årige Simon Birkefeldt, der spillede seks sæsoner med succes i TTH Holstebro, skifter svenske IFK Kristianstad ud med Ribe-Esbjerg HH med øjeblikkelig virkning.
Annonce

Den tidligere TTH Holstebro-træner Patrick Westerholm er ikke er sekund i tvivl om, at Ribe-Esbjerg HH får sig en rigtig stærk forsvarsspiller ind på holdet.

Vestjyderne, der har haft gevaldige defensive udfordringer indtil videre i denne sæson og desuden må undvære norske Magnus Søndenå i de næste fire måneder, har nemlig handlet hurtigt og lavet en aftale for resten af sæsonen med Simon Birkefeldt.

- Ribe-Esbjerg får en rigtig kriger. Birkefeldt er rigtig stærk til at dække op på backen i højre side. Navnlig når han tager lidt højde og møder modstanderen oppe på ni meter - og  generelt er det defensive arbejde bare hans spidskompetence, vurderer Patrick Westerholm.


Og Birkefeldt glæder sig til at komme tilbage til den danske liga.

- Jeg var rigtig glad for at være i Holstebro, hvor jeg i øvrigt spillede sammen med Jonas Larholm. Mit ophold i Tyskland (Melsungen i Bundesligaen, red.) var også fint, men i min anden sæson her i Sverige er det ikke gået helt efter planen, erkender Simon Birkefeldt.

- Træneren (Ljubomir Vranjes, red.) har ikke rigtig fundet nogen rolle til mig. Han ser mig udelukkende som forsvarsspiller, mens jeg ser mig selv som tovejs-spiller. Nu fandt vi så en løsning, og lige nu er jeg faktisk i gang med at pakke mine ting sammen.

Annonce

Træning på mandag

Ribe-Esbjerg-træner Kristian Kristensen glæder sig over, at klubben valgte at slå til og lave en aftale med Birkefeldt, da chancen pludselig opstod.

- Det er stort i en tid med corona. Jeg glæder mig vældig meget over, at vi nu får tilført noget fysik til vores forsvar. Det er i den ende af banen, at der skal ske markante forbedringer, understreger Kristian Kristensen.

Fredag aften vandt Ribe-Esbjerg deres første kamp i sæsonen, da Lemvig-Thyborøn blev slået på deres hjemmebane med 33-30 efter et sandt drama, hvor det hele først blev afgjort i den absolutte slutfase.

Næste kamp er på lørdag ude mod Mors-Thy. I den kamp er Simon Birkefeldt i truppen, da han har første træning med sine nye holdkammerater på mandag.

- Det bliver godt. Jeg ser frem til at komme ind og dele nogle "håndmadder" ud, griner han.

- Nej, spøg til side.  Jeg glæder mig til at komme hjem igen, men det har helt sikkert været både spændende og lærerigt for mig at være i udlandet.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbindskrav i den kollektive trafik vil gælde året ud

Annonce