Annonce
Tønder

Træner satser på tre point som indflyttergave

FC Sydvest-træner Carsten Jørgensen ser efter en ultrakort forberedelse på kun få uger frem til lørdagens sæsonpremiere mod VSK Århus. For 14 dage siden tabte Sydvest en træningskamp mod Århusianerne med 0-2. Foto: Poul F.Skøtt

Når FC Sydvest tager hul på en ny sæson i 2. division lørdag med hjemmekampen mod VSK Århus, sker det samtidig med, at klubben indvier en ny lounge i Bankparken. Cheftræner Carsten Jørgensen håber at kunne gratulere med en sejr.

TØNDER: En ultrakort forberedelsestid slutter og kulminerer, når FC Sydvest lørdag tager hul på en ny sæson i 2. division. Det sker med hjemmekampen mod VSK Århus (kl. 15). I timen op til kampen indvier klubben en ny lounge, Sparekassen Bredebro Lounge, der er indrettet i Bankparken på Holmevej, og Sydvest-træner Carsten Jørgensen håber at kunne gratulere med en sejr og tre point.

- Det er i hvert fald planen, lyder det fra træneren.

Efter en fornem indsats i 2. divisions nedrykningspulje i foråret, satser FC Sydvest i den forestående sæson på at kunne nå oprykningsspillet. Et ambitiøst mål, der kræver, at holdet placerer sig blandt de fire bedste i puljen, der består af otte hold.

Annonce

Debut og comeback

Carsten Jørgensen regner Jammerbugt, Kjellerup og Århus Fremad som nogle af de stærkeste mandskaber i puljen, mens sæsonens første modstander, VSK Århus, altså er et af de hold, der skal hentes point imod. At det ikke er så lige til, ved træneren og hans spillere bare alt for godt. I sidste sæson mødtes de to hold to gange, og begge gange endte kampene 1-1. For to uger siden stod de over for hinanden i en træningskamp, der endte med en Århus-sejr på 2-0.

FC Sydvest har efter forårssæsonen måtte sige farvel til fire stamspillere, heriblandt flere offensive kræfter. På plussiden vender Ibrahim Sipan tilbage efter en tid i Skanderborg, og som en spændende nyerhvervelse betegner Carsten Jørgensen den unge Tong Twang, der bl.a. har spillet på SønderjyskEs U19-hold.

- Ham forventer jeg mig en del af, lyder det fra træneren.

Kommer både Ibrahim Sipan og Tong Twang i kamp, bliver der altså tale om henholdsvis comeback og debut.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge måtte trække sig fra Sygehus Sønderjylland: Nu huserer han andre steder i landet

Fodbold

Finnerne får deres EM-fest

Leder For abonnenter

JV mener om flystøj: Det kan staten ikke være bekendt

Det er en urimelig behandling, mange af naboerne til de kommende F-35 kampfly i Skrydstrup har udsigt til at få. Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en aftale, som vil koste skatteyderne 250 millioner kroner i forskellige former for kompensationer til de støjramte naboer. Det er i sig selv mange penge, men det er dog kun godt en procent af det beløb, som staten bruger på selve købet af de 27 nye fly. Når man køber fly for 20 milliarder kroner, skal man også være parat til at betale en anstændig pris for at undgå, at naboer kommer i økonomisk klemme, fordi deres boliger vil falde i værdi. Man kan af gode grunde ikke på forhånd vide, hvad det værditab bliver, og derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt afsættes et fast beløb. Men det gør det politiske flertal i en aftale, der ud over at være for nærig også er alt for firkantet. Staten vil tilbyde 117 boligejere tættest på flyvestationen, der bor i en såkaldt rød zone, at de kan få opkøbt deres ejendom. Til gengæld er der cirka 1500 beboere i en såkaldt gul zone lidt længere væk, som kun vil blive tilbudt en støjsikring til 70.000 kroner. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsvarer sig med, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning for det værditab, der måske vil blive på grund af den forøgede flystøj. Men så må det politiske flertal træde i karakter som lovgivere og sørge for, at dette juridiske grundlag bliver skabt. Det må selvfølgelig ikke blive et tag selv-bord for husejere, der bare vil kunne påstå, at de har fået et kæmpe værditab og derfor skal have en erstatning. Det skal være en uvildig instans, som konkret skal vurdere, om ejendommene i området kommer til at tabe mere i værdi, end de måske ellers ville have gjort, hvis der ikke var købt nye kampfly. Det vil betyde, at staten ikke på forhånd kan vide, hvad udgiften til at dække naboernes tab bliver. Men det er en regning, alle skatteydere må være parat til at betale.

Danmark

Agnes er dybt skuffet over flyerstatning: Det er fuldstændig uanstændigt

Danmark

Endelig plan for millionerstatning er landet: Støjramte F-35-naboer kan få 70.000 kroner i hånden

Annonce