Annonce
Varde

Træner tilbage efter turbulent forløb: Nu gælder det håndbolden

Jens Ole Mathiesen blev "gået", men han er atter tilbage som træner for Sif/Ansager. Arkivfoto: Christer Holte

Først blev han gået, men nu er Jens Ole Mathiesen tilbage. Elitehåndbolden i Ansager håber, at en strid med moderforeningen kan bilægges.

Ansager: På et offentligt møde torsdag aften blev det i sidste øjeblik besluttet at lave en konstruktion, så 2. divisions damehåndbold i Sif/Ansager kan fortsætte. Elitehåndbolden var ellers truet på livet i den lille by.

Det betyder, at træner og spillere er tilbage, efter de var gået i forbindelse med manglende kontraktforlængelse af træneren.

Hovedpersonen er træner Jens Ole Mathiesen. Han er glad for sagens udfald og siger, at han nu vil fokusere på håndbold efter det turbulente forløb.

- Det er håndbolden, jeg står op for, siger Jens Ole Mathiesen.

Han erkender, at hans sag har været med til at give nogle sår i klubben. Han håber, at der bliver ro til, at de sår kan læges. Men lige nu er fokus på udekampen lørdag mod Haderslev, som altså spilles. Frem til torsdag aften så det ellers ud som om, at Sif/Ansager ville trække håndboldholdet fra 2. division.

Annonce

Det er håndbolden, jeg står op for.

Jens Ole Mathiesen, træner

Formand vil ikke kommentere

På det fremskyndet årsmøde i håndboldafdelingen, som hører under Ansager Idrætsforening, gav hovedbestyrelsen lov til, at der kan etableres et eliteudvalg, som kan varetage 2. divisionsholdets interesser. Det var vedtagelsen af dette udvalg, som betød, at spillerne alligevel ikke trækker sig.

Det er Birgitte Jakobsen der er formand for Ansager Idrætsforening, og hun har dagen efter mødet ingen yderligere kommentarer. Hun konstaterer blot, at 2. divisionsholdet stadig spiller.

Det kom frem på mødet, at håndbolden har givet et underskud på 170.000 kroner i 2017, og at det er et problem for selve idrætforeningen.

Vi kan levere pengene

Det var Jimmy Østergaard, der foreslog et eliteudvalg.

- Vi kommer nu til at stå for økonomien. Så kan ingen sige, at håndbolden koster breddeidrætten penge, siger Jimmy Østergaard, der mener, at der er de fornødne sponsorer til, at den økonomiske udvikling kan vendes, og at håndbolden ikke længere skal ligge moderklubben til last.

Det, håber han, kan bilægge striden.

- Vi skal nok skaffe de penge. Jeg er glad for, at Jens Ole Mathiesen fortsætter som træner. Han er også selv en stor og vigtig sponsor, siger Jimmy Østergaard.

Eliteudvalget skal nu forhandle en kontraktforlængelse med Jens Ole Mathiesen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce