Annonce
Varde

Træner vil blive i klub efter oprykning til 2. division

Caroline Hau Lindhardt er én af spillerne i den brede trup. Her med træner Jens Ole Mathiesen. Arkivfoto: Morten Nielsen

Det lå blandt andet et ultimatum til grund for, at SIF/Ansager fik en bredere trup. Nu er klubben rustet til 2. division, vurderer træner.

Ansager: Det er nu over en uge siden, at SIF/Ansager sikrede sig oprykning til 2. division i damehåndbold. Træner Jens Ole Mathiesen har reflekteret over oprykningen.

- Først og fremmest løber min kontrakt et år endnu. Jeg vil ikke løses fra kontrakten. Hvis klubben ikke vil have løst mig fra kontrakten, så bliver jeg i hvert fald det år, siger han.

Men han lægger ikke skjul på, at det har været en hård sæson at komme igennem. At den så endte med oprykning, var der næppe mange, der havde forudset.

Klubben var rykket ned efter en enkelt sæson i 2. division til 3. division og ved sæsonstart indikerede nogle træningskampe, at Ansager ikke havde niveauet til at begå sig i 3. division.

De første kampe i turneringen tabte holdet også.

- Jeg satte et ultimatum. Vi skulle have to unge spillere op fra U 18. Det er imod klubbens principper, men det kom igennem, ellers var jeg gået, siger Jens Ole Mathiesen.

Annonce

SIF/Anasager

Klubben hedder SIF/Ansager.SIF står for Skovlund Idrætsforening.

Hjemmebane er hallen i Ansager.

Den hedder Skovlund-Ansager Hallen.

Klarede den godt

Det var spillerne Mathilde Strebel, der på det tidspunkt var 16 år, og Karoline Holdt, der på det tidspunkt var 17 år, som undtagelsesvist kom op at spille på førsteholdet i 3. division.

Det er siden hen gået rigtig godt med de to spillere på holdet. Begge er venstrehåndede. Tidligere var der ikke venstrehåndede skytter i SIF/Ansagers trup. De unge spillere vurderes at have gode muligheder for at udvikle sig i 2. division.

Det gik jo altså så godt, at SIF/Ansager begyndte at vinde kampe igen. Så mange, at det endte i de endelige to playoffkampe mod Hasle KFUM. Ansager vandt begge kampe.

Det betyder altså, at klubben nu har 2. divisionsstatus som for to år siden. Da måtte klubben ned igen. Men træneren føler sig mere rustet denne gang. Dels kender en del af spillerne niveauet, dels er truppen langt bredere. Der er 18 spillere, der kan bruges i 2. division, blandt andre tre målmænd.

- Så mange spillere har vi ikke haft før, siger Jens Ole Mathiesen.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Løst trailerhjul gav massesammenstød

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce