Annonce
Haderslev

Trængte foreninger beder politikere om coronahjælp

Formanden for Haderslev Fodbold Klub har på vegne af i alt syv foreninger og klubber i Haderslev Kommune sendt en opfordring til Haderslev Byråd om at oprette en hjælpepakke, der kan afbøde coronakrisens følgevirkninger for foreningslivet. Arkivoto: Claus Thorsted
Haderslev Fodboldklub og seks andre klubber og foreninger i kommunen beder i en fælles appel Haderslev Kommune om hjælp. Foreninger har haft tab for 1,4 millioner kroner.
Annonce

Syv foreninger spredt i hele Haderslev Kommune retter nu en bred appel til Haderslev Byråd om at etablere en lokal hjælpepakke, så kommunens foreningsliv kan komme nogenlunde helskindet igennem coronakrisens følgevirkninger.

De syv opfordrer desuden kommunen til at i kølvandet på coronaen at gøre en ekstraordinær fælles, markant og synlig indsats for at styrke og udvikle fremtidens foreningsliv.

Opfordringerne, som samtlige medlemmer af Haderslev Byråd modtog onsdag, kommer fra Gram IF, Vilstrup UIF, Starup UIF, Team Haderslev KFUM, Vojens BI, Vojens Håndboldforening og Haderslev Fodboldklub. Samlet har de syv foreninger lidt et tab på cirka 1,4 millioner kroner som følge af coronakrisen.

- Og det er meget konservativt sat, siger formanden for Haderslev Fodboldklub, Claus Dall, der står bag initiativet.

Vi kender ikke følgevirkningerne af coronaen for foreningerne og vores virke. I foreningerne vil jo gerne fortsætte med at lave gode tilbud for børn og voksne, og derfor beder vi om støtte i en tid, hvor foreningslivet i forvejen er under pres.

Claus Dall

Annonce

Færre indtægter

Henvendelsen kommer dagen efter, at et borgerligt flertal i Haderslev Byråd afviste et socialdemokratisk forslag om at oprette en pulje på en halv million kroner under udvalget for kultur og fritid.

- Det kender jeg ikke noget til, siger Claus Dall, der allerede for to måneder begyndte at kontakte de andre foreninger, efter at HFK og VBI måtte aflyse Haderslev Cup med flere tusinde unge fodboldspillere i pinseweekenden.

- Med aflysningen mistede HFK indtægter på 400.000 kroner, og desuden har superligaen ligget stille, og her tjener vi normalt mellem 25.000-30.000 kroner pr. kamp, forklarer Claus Dall.

HFK og VBI er ikke alene. Alle foreninger har haft større eller mindre tab. Vojens Håndboldforening måtte aflyse Påskecup, og også en lang række andre foreninger har haft tab på baggrund af eksempelvis aflysninger af gymnastikopvisninger. Da også Høtten, Pins'mærken og Kløften Festival er aflyst, får foreningerne heller ikke de indtægter for at hjælpe, som de normalt plejer at få.

- Vi kender ikke følgevirkningerne af coronaen og dens følgevirkninger for vores virke. I foreningerne vil jo gerne fortsætte med at lave gode tilbud for børn og voksne, og derfor beder vi om støtte i en tid, hvor foreningslivet i forvejen er under pres, siger Claus Dall, der mener, at sådan en hjælpepakke kan være med til at holde hånden under det lokale fritids-, kultur- og idrætsliv.

Annonce

Overlevelse

Andre kommuner har ifølge henvendelsen allerede taget initiativer til at lave lokale hjælpepakker. Claus Dall og repræsentanterne for de seks øvrige foreninger i henvendelsen håber, at Haderslev Kommune også vil tage teten op - også i forhold til markedsføring af foreningslivet:

- Vi ved ikke, hvordan tingene kommer til at se ud, når coronaen klinger af. Derfor vil vi gerne opfordre til, at kommunen tager initiativ til en kampagne med reklame for vores foreningsliv. Kommunen har jo en politik om, at 75 procent af borgerne skal være aktive, og at 50 procent være medlem af en forening. Som tingene er nu, kan det snildt være, at det ender med, at vi bliver færre. Vi håber, at kommunen går fra at være en passiv rammeskaber til at være en dynamisk og proaktiv rammeskaber, der kan være med til sikre, at foreningerne overlever, siger Claus Dall.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce