Annonce
Sydjylland

Trængte skoler i udkanten får omstridt tilskud: Det er helt fantastisk

En række små erhvervsrettede ungdomsuddannelser i udkantsområder i Region Syddanmark får nu en kærkommen økomisk håndsrækning. Arkivfoto: Morten Stricker.
Otte små erhvervsrettede ungdomsuddannelser i udkantsområder i Region Syddanmark får nu alligevel det tilskud på over 800.000 kroner om året, som de ellers frygtede at miste. Det har et bredt politisk flertal besluttet onsdag. De trængte skoler er lettede, selvom puljen kun sikrer dem på kort sigt.

Tilskud: En række små erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Region Syddanmark kan ånde lettet op.

Regeringen har nemlig onsdag eftermiddag sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF besluttet at udmønte det udkantstilskud, som de har ellers har været i fare for at miste. Derfor har otte skoler i regionen nu udsigt til at modtage 841.667 kroner hvert år frem til 2022. Det oplyser regeringens finansordfører.

- Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes os at sikre, at de her skoler i lokalområderne nu kan få noget ro på. Det er især vigtigt, at vi kan udmønte puljen i alle fire år og ikke bare næste år, siger Christian Rabjerg Madsen (S).

Det særlige tilskud blev indført under finanslovforhandlingerne i 2018. Her blev der afsat 40 millioner kroner til at løfte erhvervsuddannelserne i udkantsområderne frem mod 2022. Af den pulje blev 10 millioner i 2019 brugt til at tildele et særtilskud til 12 små erhvervsskoler og -gymnasier i yderområder. Det blev dog dengang ikke vedtaget, at puljen også for fremtiden skulle udmøntes, hvorfor skolerne har levet i stor uvished om deres økonomiske situation.

Annonce

Hjælp til små erhvervsskoler og -gymnasier

  • En pulje på 10 millioner blev i 2019 fordelt mellem 12 små erhvervsskoler og -gymnasier, hvoraf størstedelen ligger i Region Syddanmark. De har hver fået lige over 830.000 kroner i år
  • Det gælder Tønder Handelskole, Erhvervsgymnasiet Grindsted, Vejen Business College, Varde Handelsskole og Handelsgymnasium, Handelsgymnasiet Vestfyn, Dalum Landbrugsskole, Grindsted Landsbrugsskole og SOSU Syd.
  • Alle skolerne modtager i forvejen udkantstilskud og har under 450 elever.
  • Puljen er nu sikret til de samme 12 skoler til og med 2022.

Glad formand

JydskeVestkysten har tidligere beskrevet, hvordan den økonomiske håndsrækning har været helt afgørende for at holde store underskud for døren blandt andet på Erhvervsgymnasiet Grindsted, som i forvejen er presset på økonomien.

Nyheden om, at pengene nu alligevel tikker ind både næste år og i 2021 og 2022, vækker derfor også stor glæde hos formanden for Synergiskolerne Carsten Uggerholt Eriksen, der repræsenterer en række små handelsskoler i regionen.

- Jeg er vildt glad. Det er jo helt fantastisk. Det kommer til at betyde, at vi får økonomisk ro i to år og ikke allerede igen i januar skal til at kæmpe for at sikre tilskuddet året efter. Nu får vi arbejdsro til at kunne fokusere på udvikling af vores lokale skoler og af kvaliteten, siger formanden, der også er direktør på Tønder Handelsskole, som er blandt skolerne, der modtager tilskuddet.

Taxametereftersyn er nødvendigt

Christian Rabjerg Madsen er valgt i Syd- og Sønderjylland. Derfor har det ekstra stor betydning for ham at kunne glæde landsdelens trængte skoler med økonomisk hjælp. Udover tilskuddet til udkantsskolerne har regeringen med den netop vedtaget finanslov for 2020 også afskaffet omprioriteringsbidraget, som ellers siden 2016 har betydet, at uddannelsesinstitutioner har skullet spare to procent om året.

- Det er helt afgørende, hvis vi vil have et Danmark i balance, at vi sikrer uddannelsestilbud i hele landet. Jeg er mest stolt af, at vi har fået afskaffet omprioriteringsbidraget, som har presset mange af de her skoler i lokalsamfundene, siger han.

Selvom Carsten Uggerholt Eriksen glæder sig over, at tilskuddet nu er sikret til og med 2022, skal der dog ifølge ham mere til for at beskytte de trængte skoler i udkanten.

- På den korte bane giver det økonomisk ro, men der skal stadig en taxametereftersyn til, så vi kan komme nogle af de uligheder til livs, som der er mellem handelsgymnasier og almene gymnasier med få elever. Almene gymnasier kan få flere millioner mere om året i tilskud, som systemet er nu. Vi er ligestillet på alle andre områder, både når det gælder overenskomst og uddannelsesbekendtgørelse, så vi skal selvfølgelig også ligestilles økonomisk.

Christian Rabjerg Madsen kan dog ikke oplyse, hvornår det lovede taxametereftersyn kommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Erhverv For abonnenter

Fællestillidsmand er chokeret over nedlukning: Det er noget rigtig skidt

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];