Annonce
Haderslev

Træning skal gøre livet med knogleskørhed bedre og mere sikkert

Amalie Sørensen er selv beskæftiget ved sundhedsvæsnet, og hun ved, at rådgivningen kan være lemfældig. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner kommer på banen og kan hjælpe mennesker med konstateret knogleskørhed til at leve et liv uden smerter og brud. Privatfoto
Osteoporoseforeningen i Sønderjylland vil have indført træningstilbud i alle fire sønderjyske kommuner. Erfaringer fra Tønder er gode, og til september skal foreningen mødes med Haderslev Kommune. Pengespørgsmål kommer dog i vejen.

Hver tredje kvinde og hver ottende mand over 50 år er i risikozonen for at udvikle knoglesygdommen osteoporose, der svækker knoglerne indefra.

Nu forsøger Osteoporoseforeningen i Sønderjylland at få skabt et træningstilbud til alle sønderjyder, der er ramt af sygdommen, som siden 2002 har været anerkendt som en folkesygdom i Danmark og som 450.000 danskere ifølge foreningen anslås at være ramt af.

Rådgivningen fra lægerne i mange tilfælde ikke tilstrækkelig , for da der ikke findes en landsdækkende handlingsplan for osteoporose risikerer mange at få en ret tilfældig behandling - alt efter hvilken læge, de kommer til - og hvilke interesser denne læge har.

- Desværre er det ikke let at få sådan et tilbud på benene. Mange kommuner siger, at de ikke har råd, siger Amalie Sørensen, der er formand for den sønderjyske afdeling af Osteoroposeforeningen.

Annonce

Hvad er det?

Knogleskørhed (osteoporose) er en tilstand, hvor man har mindsket knoglemasse, og knoglevævets struktur ændres.

Knogleskørhed medfører en øget risiko for at få brud på knoglerne. Typiske brud i forbindelse med knogleskørhed kommer i ryghvirvler, håndled og lårbenshals (hoftebrud).

Gode erfaringer

Kun Tønder har som den eneste af de fire sønderjyske kommuner siden maj haft en osteoporoseskole eller træningstilbud i Toftlund. Her modtager osteoporosepatienter over et fem uger langt forløb hver uge to timers træning og vejledning i blandt andet kost og kosttilskud, knoglevenlig livsstil, rygskåneprincipper og træning i styrkelse af knoglerne.

- De har haft det to gange og et nyt forløb går i gang til august, og erfaringerne har her været gode, siger Amalie Sørensen, som peger på, at de mennesker, der har deltaget, får viden og vejledning om, hvad de selv kan gøre for at leve et almindeligt liv - trods deres knogleskørhed.

- Det giver stor tilfredshed og en bedre hverdag for det enkelte menneske.

Det tog på grund af pengemangel fem år at få skabt tilbuddet i Tønder. Amalie Sørensen håber, at de tre andre kommuner i et samarbejde med Osteoporoseforeningen vil være med til at skabe lignende forløb - noget hurtigere.

Forebyggelse bedre end indlæggelse

Til september skal hun til møde med Haderslev Kommune om et lignende tilbud.

- Her er vi dog på forhånd blevet orienteret om, at der ikke er penge til sådan en indsats.

Amalie Sørensen undrer sig.

- Det forstår jeg ikke. Haderslev og andre kommuner har jo både fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker. Disse faggrupper har den viden, der skal til for at give mennesker med osteoporose en bedre hverdag, lyder det fra Amalie Sørensen.

Osteoroposeforeningen stiller gerne op.

- Men kommunerne må ikke forvente, at patientforeningerne skal påtage sig at undervise gratis. Vi kan meget, og vi gør meget, men et kursus af eksempelvis fem ugers varighed med to timer pr. uge, hvor fagpersoner underviser og træner, må være en specialistopgave, som kommunerne må i varetage. De har lokaler og fagpersoner. Desuden er det både bedre og billigere at forebygge end pludselig stå med et menneske med en brækket hofteskål.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce