Annonce
KIF Fodbold

Træningskamp: Kolding IF gik til makronerne

Kolding IF slog Weiche Flensburg 2-0 i en træningskamp lørdag eftermiddag. Arkivfoto: Ole Nielsen.
Kolding IF Fodbold kæmpede hårdt i pausens femte træningskamp. Det resulterede i en 2-0 sejr over det tyske 3. divisonshold Weiche Flensburg 08.
Annonce

FODBOLD: Cheftræner hos Kolding IF, Morten Mølkjær, lagde klart ud, hvad han håbede på at få ud af lørdagens træningskamp mod det tyske 3. divisionshold Weiche Flensburg 08.

- Vi skal have nogle kilometer i benene og få pulsen op, sagde Morten Mølkjær inden kampen.

Det er nok ikke til manges overraskelse, at Denis Fazlagic var aktuel med flere lange løb. I første halveg vandt han flere løbedueller mod det tyske forsvar, der resulterede i chancer, som sagtens kunne have været endt med et mål. En enkelt gang løb han en bold ned tæt på baglinjen, der fik publikum til at tage sig til hovedet og spørge, hvordan nåede han den?

Desværre manglede Fazlagic bare lidt præcision på sine afslutninger. Han ender med et enkelt mål men kunne sagtens have scoret flere.

Kolding var mere fysiske end modstanderne fra Flensburg og vandt derfor størstedelen af kampens andenbolde. Især Christian Kudsk imponerede på midtbanen. Det var som om, han fik tilkæmpet sig enhver bold, der kom i nærheden af ham. Han kæmpede simpelthen hårdere end nogen anden på banen. Til gengæld glippede det lidt med hans pasningsspil, der til tider var en anelse upræcist.

Det var han ikke ene om. Den unge Benjamin Zjajo virkede en anelse usikker med bolden, da han flere gange nærmest fumlede bolden væk til modstanderen.

Heldigvis for Zjajo havde han Jakob Killerich bag sig, der stod sikkert i forsvaret og kommunikerede konsekvent til sine holdkammerater igennem kampen. Hans samarbejde med Simon Smidt gjorde det næsten umuligt for Flensburg at skabe noget på højre side af banen.

På den anden side af banen kom Mike Vestergård imellem flere lange bolde i forsvaret, der ellers godt kunne have blevet farlige for Kolding.

I det hele taget stod Kolding godt i forsvaret og kæmpede hårdere end tyskerne. Det var ikke mange gange, at målmand Frederik Ibsen fik lov til gøre andet end at sparke bolden ud.

Kampen endte 2-0 til Kolding, og cheftræneren var bestemt også tilfreds med dagens præstation.

- Det gik jo fint hele næsten hele kampen. Vi kæmper godt, og vi kunne sagtens have vundet meget større for at sige det mildt, sagde Morten Mølkjær efter kampen.

- Vi kunne snildt have været foran med fire mål ved pausen, så vi skal arbejde på vores afslutninger. Der er altid noget, vi kan gøre bedre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce