Annonce
Kolding

Trætte elever får skoler i Kolding til at gøre skoledagen kortere

Skoleleder Lene Brandt fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole har sammen med sin skolebestyrelse søgt og fået lov til at forkorte skoledagene til næste skoleår for en del af eleverne. I stedet får eleverne flere timer om ugen med to undervisere i klassen ad gangen. Foto: Søren Gylling

Træthed og manglende koncentration er blandt årsagerne til, at en række skoler i Kolding forkorter skoledagene næste skoleår.

Kolding: Når skoledagen nærmer sig sin slutning hen mellem klokken 14 og 15, er koncentrationen ofte forduftet blandt eleverne på nogle af Koldings folkeskoler.

Eleverne er trætte og har svært ved at koncentrere sig om undervisningen, og derfor kan det være bedre med kortere skoledage, og i stedet så sætte to undervisere ind i hver klasse i nogle timer om ugen.

Det mener både skolelederen på Skanderup-Hjarup Forbundsskole, Lene Brandt, og på Christiansfeld Skole, Poul Fremmelev, der er blandt de skoleledere, som fra næste skoleår har fået lov til at forkorte skoledagene mod til gengæld at have to voksne i klassen i et antal timer om ugen.

- Vi oplever, at eleverne er trætte, og undervisningen bliver knap så effektiv sidst på dagen. Desuden har eleverne ofte brug for et break, før de skal videre til alt det, de går til. Nogle af vores elever kører jo også længe i bus, når de skal hjem. Vi har eksempler på lektioner sidst på dagen, hvor der mere er tale om hensyntagende undervisning end reel undervisning, siger Poul Fremmelev om en af årsagerne til, at skolen har bedt om og fået kortere skoledage for eleverne i 4.-8. klasse næste år.

Annonce

Vi har eksempler på lektioner sidst på dagen, hvor der mere er tale om hensyntagende undervisning end reel undervisning

Poul Fremmelev, skoleleder på Christiansfeld Skole

Kan hjælpe flere elever

Christiansfeld Skole har ligesom to andre skoler i Kolding også forsøgt sig med kortere skoledage i det nuværende skoleår. Dog kun på 7. årgang.

- Fra evalueringen af dette forsøg, ved vi, at eleverne kan lide det. Når der er to undervisere, bliver flere elever set og hjulpet. Begge voksne kan gå rundt og hjælpe og guide eleverne, siger Poul Fremmelev.

På andre af de skoler, der nu korter skoledagene af, er der kommet andre begrundelser for skære i undervisningstiden end kun træthed. Det kan være store faglige forskelle i en klasse, trivselsproblemer, sociale udfordringer og elever med diagnoser.

Men også på Skanderup-Hjarup Forbundsskole er det trætte og ukoncentrerede elever, der har været hovedårsagen til ansøgningen om kortere skoledage.

Mere optimal undervisning

- Eleverne udtrættes og mister koncentrationen, og vi håber nu at kunne give dem en mere optimal undervisning, siger Lene Brandt, der ser frem til, at 4.-6. klasse kun skal have undervisning i 30 klokketimer om ugen i stedet for de nuværende 33 timer. timer. Desuden bliver en af skolens specialklasser også sat ned i timetal.

Lene Brandt fortæller, at skolen blandt andet vil bruge muligheden for at sætte to undervisere på i fire lektioner om ugen til at eksperimentere med forskellige måder at bruge de to voksne på i timerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce