Annonce
Sport

Trætte ishockeymænd er ligeglade med point i afskedsdrama

Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Skuffelsen er stor på det danske hold, efter at det ikke lykkedes at besejre Slovakiet i straffekonkurrence.

Det danske ishockeylandshold spillede et point ind på kontoen i den sidste VM-match, men det vil være synd at sige, at spillerne er specielt begejstrede for det.

Skuffelsen er stor, over at det ikke lykkedes at besejre Slovakiet på straffeslag, efter at det danske hold havde slidt sig til 1-1 i ordinær spilletid.

- Et point er fuldstændig ligegyldigt. En sejr ville have været dejlig, men at tabe i straffekonkurrence kan vi ikke rigtig bruge til noget.

- En sejr kunne have givet os en lidt bedre følelse efter et VM, der ikke har været helt så godt, som vi havde håbet på, siger forwarden Nicklas Jensen.

Også Jesper Jensen Aabo har en halvsur smag i munden oven på nederlaget i den festlige atmosfære i Kosice.

- Det havde nok føltes lidt bedre, hvis vi havde stået med tre sejre i stedet for to. Det var små ting, der ikke lige tippede vores vej, konstaterer den stærke back.

Kampen blev spillet blot 18 timer efter, at danskerne havde forladt isen efter kampen mod Canada mandag aften.

Og det kunne mærkes i benene, da opgøret mod slovakkerne gik ud i forlænget spilletid.

- Vi var trætte efter to kampe på mindre end 24 timer. I overtiden var der ikke meget tilbage i batterierne, siger Mikkel Bødker.

Han ærgrer sig over Slovakiets 1-0-mål, der reelt var et dansk selvmål.

- Det var et sjusket mål, som gjorde, at vi kom bagud. Det var brandærgerligt, men vi fik os kæmpet tilbage i kampen.

- Det var en lang kamp, men vi kæmpede godt og fik i hvert fald et fortjent point med, når det nu ikke kunne blive til to, siger Bødker.

Danmark slutter VM med seks point og en samlet 11.-plads.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce